Tennis på et højt plan

Hobro Tennisklub, der søndag indledte sæsonen, spiller i år i 1. division

Formand Per Jensen klar til tale og æresmedlem Jørgen Trap er klar til at hejse flaget som markering af starten på en ny sæson. Foto: Erik Røgild

Formand Per Jensen klar til tale og æresmedlem Jørgen Trap er klar til at hejse flaget som markering af starten på en ny sæson. Foto: Erik Røgild

Hvis du har lyst til at se på tennis, kan du i år se tennis på et meget højt plan i Hobro.

Hobro Tennisklubs førstehold er nemlig rykket op i 1. division - landets næstbedste række - og dermed venter der kampe på et niveau, man ikke tidligere har set i Hobro. Første hjemmekamp spilles 23. maj.

- Kom og støt vores spillere, lød opfordringen fra klubbens formand Per Jensen i forbindelse med standerhejsningen.

Men en ting er at være tilskuer. Noget andet er selv at svinge ketcheren. Hvis man har lyst til det, ja så er mulighederne store.

Fem grusbaner og en kunstbane står til medlemmernes frie disposition, og hvis man ikke i forvejen kan det fascinerende spil, er der chance for at lære det. Klubben tilbyder instruktion for nybegyndere. Dertil kommer så en sommerskole for børn i uge 27 og tenniscamp i weekenden 9. og 10. august. Tidligere års tilbud om gratis at spille på bane 7 er bortfaldet i år. Man skal have medlemskab for at have adgang til anlægget.

Omkring 30 medlemmer deltog i et pragtfuldt vejr i standerhejsningen på anlægget i Hobro Østerskov.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden