Fodbold

Tenniscifre da FfI tabte i Hirtshals

Troels Gaardbos mandskab måtte se sig besejret med 6-3 og er nu helt i bund i serie 1

Hirtshals-spillere jubler over endnu en scoring.Foto: Hans Ravn
Hirtshals-spillere jubler over endnu en scoring.Foto: Hans Ravn Bent Bach

Opdateret kl. 14:45

FREDERIKSHAVN: Selv om FfI’s mandskab i serie 1 igen scorede tre mål, rakte det ikke til point i udekampen mod Hirsthals Boldklub.

Kampen endte med tenniscifrene 6-3 til Hirtshals efter 3-2 ved pausen.

I første halvleg sørgede Theis Vad for en udligning til 1-1, mens Thomas Petersen lavede FfI’s andet mål til 2-3 kort før pausen.

I anden halvleg kom FfI bagud 6-2, inden Mads Møller med sit første mål for FfI’s førstehold fik pyntet på slutfacit til 3-6.

Torsdag aften får FfI besøg af Skagen IK i et lokalslag på Frederikshavn Stadion.

Stærkere organisering

Trods starten med to nederlag er FfI-træner Troels Gaardbo fortrøstningsfuld.

- Det er klart, at vi har defensive problemer, men heldigvis er vi gode til at lave mål, og defensive problemer er som oftest lettest at tackle, siger Gaardbo.

- Vi skal have en stærkere organisering i forsvaret, hvor der med zoneopdækning er et krav om, at vi dækker op som et hold.

- I opgøret mod Hirtshals mødte vi et mandskab med en stærk offensiv, men vi formåede at være dem jævnbyrdige til 3-2, hvor vi endda blev snydt for et straffespark.

- Der er endnu meget at arbejde med, og blandt andet skal den fysiske form forbedres, ligesom holdet skal have en bedre fælles forståelse, men jeg har haft større problemer som fodboldtræner, siger Gaardbo.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden