Teori skudt lidt forbi...

Nye jægere til generalprøve med et stort håb om, at premieren kommer til at gå lidt bedre

Mathilde Kristensen er klar til at gå på jagt, men først skal det rigtige jagttegn bestås, og det er slet ikke så let endda.
Mathilde Kristensen er klar til at gå på jagt, men først skal det rigtige jagttegn bestås, og det er slet ikke så let endda.

Mathilde Kristensen var kun tre-fire år, da hun sad på en lille høj i haven, øverst oppe, hvor hendes rutsjebane begyndte. Hun sad i timevis og kikkede ud over markerne med sit lille legetøjsgevær og ventede på, at fuglene skulle komme på skudhold. Den leg lærte hun af farmand, Peter Kristensen, inkarneret jæger fra Linde ved Randers. Mathildes mor, Sanne Heier, mødte ham da hun var i Mathildes alder, og selv tog jagttegn. I weekenden var det så Mathildes tur , da hun sammen med 35 andre forhåbningsfulde jægere testede sig selv før den rigtige jagtprøve på Hadsund Jagtforenings skydebane. - Hvis jeg består, har min far lovet mig en jagtrejse til Afrika, så jeg må hellere tage mig sammen, bemærkede Mathilde. Det gik ikke så godt - 19 bestod og 17 dumpede, deriblandt Mathilde Kristensen. Dumpeprocenten er højere end den plejer at være, men prøveleder Lise Thomsen fra Aalborg Jægerklub kan ikke umiddelbart give en forklaring. Der var flest unge mænd blandt aspiranterne, men ud over Mathilde også enkelte andre kvinder/piger. 18-årige Rasmus Larsen bestod sammen med sin mor, Hanne Larsen, generalprøven. Hun har valgt at tage jagttegnet sammen med sønnen for at finde en fælles fritidsbeskæftigelse med sin søn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden