TFC i fynsk nullert
Forårets første rene mål for TFC kom lørdag
MIDDELFART: Kampen endte, som den startede, i Middelfart, da Thisted FC’s 2. divisionshold var i aktion. Måltavlen var ikke kommet i brug, og dermed var forårets første nulløsning for TFC’erne en realitet.
- Vi render ikke rundt med hænderne over hovedet, men der er bestemt mange ting, som vi er tilfredse med, fortæller TFC-cheftræneren Peter ”Snak” Christensen om stemningen i spillerbussen, mens han understreger, at holdet er glade for, at resultatet blev 0-0 i stedet for 2-2.
Kampen på Fyn var nemlig TFC’ernes første forårskamp, hvor man holdt modstanderen fra at score.
- Det var rigtig stærkt. Vi spillede piv godt i forsvarsspillet i dag, siger cheftræneren, som samtidig måtte spejde forgæves efter scoringer til sit eget mandskab.
TFC sad ellers på store dele af anden halvleg.
- Vi spillede hammergodt i anden halvleg, siger Christensen, der fra sidelinjen blandt andet kunne ærgre sig over at se en retur fra stolpen ramme Martin Nielsens skinneben tæt under mål og gå få centimeter forbi kassen.
- Afslutningskvaliteten var ikke imponerende i dag, udtrykker cheftræneren det, og nævner, at man også stod overfor en god Middelfartmålmand.
Heller ikke TFC’ernes pres i slutningen af kampen bar frugt, og så blev det til en pointdeling, som TFC’erne dog godt kan bruge i kampen om at komme væk fra nedrykningsfaren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.