Thisted FC

TFC jagter forstærkninger

Prøvespillere er interessante for Thisted FC

To eller tre spillere mere til at kæmpe med om startpladserne, så ser det fornuftigt ud, mener Thisted FC’s cheftræner, Joakim Mattsson. Arkivfoto: Martin Damgård

To eller tre spillere mere til at kæmpe med om startpladserne, så ser det fornuftigt ud, mener Thisted FC’s cheftræner, Joakim Mattsson. Arkivfoto: Martin Damgård

FODBOLD:En dansker, en ghaneser, en amerikaner og en finne. Det kunne have været indledningen på en klassisk vittighed, men det er i stedet nationaliteterne på de spillere, Thisted FC lørdag synede, da thyboerne spillede 1-1 mod Skive IK.

Danskeren var Matias Fjeldal Olsen, der tidligere har gjort sig som højre back i Thisted FC, og som senest har spillet som fuldtidsprofessionel i norsk divisionsfodbold. Han spillede lørdag den yderste højre forsvarer i Thisted FC’s trebackkæde. Det ghanesiske talent Kingsford viste sig lørdag frem på venstre wingback i første halvleg, mens amerikanske Scott Thomsen overtog pladsen efter pausen. I front fik finske Sakari Tukiainen, der i sidste sæson spillede for hjemlandets RoPS i den bedste række, godt og vel en time på kunstgræsset.

To eller tre af prøvespillerne i lørdagens testkamp kunne være interessante for TFC at tilknytte i foråret, mener TFC’s cheftræner, Joakim Mattsson. TFC søger efter to eller tre spillere mere til truppen, efter 1. divisions nummer to har sagt farvel til tre spillere og kun hentet en ind i dette transfervindue.

Det er dog ikke udelukkende prøvespillere, efterårets positive overraskelse i NordicBet Ligaen har øje på.

- Vi kigger altid efter gode spillere, så længe vinduet er åbent, kigger vi hele tiden, siger Joakim Mattsson.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.