TFC satte sejr over styr
Thisted FC smed en 2-0 føring væk på blot to minutter i forårspremieren mod Varde
THISTED: - Vi skulle have vundet med 2-0 eller mere i dag.
Så klar var meldingen fra Thisted FC-anfører og målscorer Peter Bechmann efter i lørdagens premiere i 2. division mod bundholdet Varde IF, hvor TFC’s tomålsføringen blev hentet kort tid efter Thisteds scoringer i en kamp, der endte 2-2.
Første halvleg var en ørkenvandring på en sandet bane, og de første 45 minutter endte uden scoringer. I anden halvelg fik de 278 tilskuere mere for entreen. Allerede tre minutter efter pausen blev en TFC-specialitet nemlig udført. Peter Bechmann scorede fra sin position bagerst i feltet på hovedstød efter et veludført frispark fra venstre side af af Mathias Pedersen.
Blot fem minutter senere var selv samme Pedersen på spil igen. Denne gang var det i afslutterens rolle med målet til 2-0.
Vardes træner havde en særdeles heldig hånd med indskiftninger, da han efter 54 minutter sendte to spillere på banen, der begge kom på scoringstavlen kort tid efter. Emil Sørensen reducerede til 2-1, og Jesper Lund udlignede til 2-2. Målene blev scoret indenfor to minutter, og begge scoringer faldt efter hjørnespark.
- Nu skal vi heller ikke gøre resultatet til verdens undergang. Vi formår trods alt at slippe fra premieren uden nederlag, sagde Peter Bechmann
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.