TFC vandt dårligste kamp
Thisted FC vandt 3-2 i Middelfart efter sæsonens dårligste indsats
MIDDELFART: Sæsonens dårligste indsats kastede lørdag tre point af sig for Thisted FC i 2. division vest. Thyboerne tog sejren på 3-2 ude mod Middelfart G & BK.
- Jeg smed min blok i jorden og bandede og svovlede, fordi vi var så ringe. Middelfart var bedre end os i dag med deres 10 mand, siger cheftræneren i Thisted FC, Christian Flindt Bjerg, der kunne se Middelfarts Pelle Weber rage et rødt kort til sig efter 17 minutter.
Allan Høvenhoffs langskud fra 17 meter bragte TFC på 1-0 efter 20 minutters spil, inden divisionstopscoreren Søren Nielsen gjorde det til 2-0 med seks minutter til pausefløjt.
Fire minutter før pausen nettede Middelfarts Hamza Kizil efter en dødbold fra siden.
Den tidligere Superligaangriber Kenneth Fabricius gjorde det til 2-2 med lidt under en time spillet, inden Søren Nielsen sikrede TFC sejren med sin afslutning imellem målmandens ben fire minutter før tid.
Thyboerne indtager med sejren stadig 2. division vests andenplads.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.