Thisted skal stå tidligt op
FC Helsingør bliver en hård nød i søndagens udekamp i 1. division i fodbold
FODBOLD: Thisted FC, der indtager en overraskende tredjeplads i NordicBet Ligaen (1. division), skal søndag på langfart til Helsingør for at møde superliganedrykkerne. Det kræver, at spillerne står meget tidligt op og absorberer en lang bustur. Men det bekymrer ikke cheftræner Bo Thomsen.
- Det har vi løst fint tidligere mod både Roskilde og Næstved, så den lange bustur i benene bliver absolut ikke nogen undskyldning. Vi skal nok være klar, fastslår han.
Det er en større udfordring for Thisted FC, at skadeslisten vokser for tiden. Og det er ikke hvem som helst, der sidder ude.
- Glenn Rask og Martin Søndergaard er helt ude af kampen, og der er desværre tvivl om flere andre af de bærende spillere, fortæller Bo Thomsen.
Thisted FC har i løbet af ugen hentet to transferfrie spillere ind i skikkelse af midtbanespilleren Casper Olesen og angriberen Aziz Essaisi. De kan begge få debut mod FC Helsingør i eftermiddag, hvis de sidste papirer kommer i orden. Der er kickoff 13.45 på Helsingør Stadion.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.