18-årig idømt to års fængsel for voldtægt

Den unge mand, der er fra Klampenborg, var i Thy for at uddanne sig

Arkivfoto: Peter Mørk <i>Pressefotograf    Peter Moerk</i>

Arkivfoto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

SYDTHY:En 18-årig ung mand fra Klampenborg, der var taget til Thy for at uddanne sig, er blevet idømt to års fængsel for en voldtægt, han begik i oktober mod en jævnaldrende pige.

Den unge mand var 17 år på gerningstidspunktet. Han stod tiltalt ved retten i Holstebro for voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje. Ifølge anklageskriftet foregik forseelsen en lørdag aften på en adresse i Sydthy. Her tog den unge mand hårdt fat i pigen, væltede hende ned på gulvet og fastholdt hende med sin krop og hænder og tog hendes tøj af. Til trods for at pigen flere gange sagde nej, og at hun ikke havde lyst til det og forsøgte at komme væk, tiltvang den unge sig samleje med hende, ligesom han også tvang hende til at udføre oralsex på sig.

Anklager Iben Ernst fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den unge mand blev dømt efter anklageskriftet.

- Han er dømt for, at det er voldtægt ved vold. Vi er ikke bare ovre i, at der ikke er givet samtykke, men retten har fundet, at der er benyttet vold ved det her voldtægtsforhold og anden seksuelle omgang end samleje,Så han er dømt efter det hele i anklageskriftet siger hun.

Der har været tre retsmøder i sagen, hvor i alt syv vidner var indkaldt til at afgive forklaring. Heriblandt nogle vidner, der var med til den fest, som begge de to unge mennesker deltog i den pågældende aften i oktober. På baggrund af vidnernes og ikke mindst pigens forklaring valgte dommeren at idømme den unge mand de to års fængsel.

- Retten har fundet hendes forklaring yderst troværdig, og det var det, de lagde til grund, siger Iben Ernst.

Den 18-årige mand har anket afgørelsen til frifindelse, oplyser anklageren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden