Afsløring: Scenen for dødsbranden i Thisted var en brandfælde i 16 år

Ejendomsselskabet undlod at genetablere flugtvej nummer to fra førstesalen efter en ombygning. Det kunne have kostet flere end Juline Seberg livet

Der skulle lig på bordet, inden østfløjen i Munkegården blev lovliggjort. Billedet her er taget efter den omfattende renovering af den brandskadede østfløj. Bygherre har nu etableret tilgængelige ekstra flugtveje fra sydenden af samtlige tre etager (til højre i billedet), automatisk branddørslukning ud mod trappeopgang, skiltning, nød- og panikbelysning, brandventilation af trappeopgang og røgalarmer i boenheder.  <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Der skulle lig på bordet, inden østfløjen i Munkegården blev lovliggjort. Billedet her er taget efter den omfattende renovering af den brandskadede østfløj. Bygherre har nu etableret tilgængelige ekstra flugtveje fra sydenden af samtlige tre etager (til højre i billedet), automatisk branddørslukning ud mod trappeopgang, skiltning, nød- og panikbelysning, brandventilation af trappeopgang og røgalarmer i boenheder.  Arkivfoto: Bo Lehm

THISTED:Fra omkring 2005, og til der gik ild i en lejlighed i Munkegården 4. marts 2021, var den østlige fløj af boligkomplekset på Kastet i Thisted en ulovlig brandfælde. Det kan Nordjyske nu dokumentere.

Der var nemlig kun en flugtvej fra den midterste etage, hvor branden brød ud, og der skulle have været to. Det kunne have kostet flere menneskeliv end den 19-årige Juline Seberg, der blev fundet livløs på etagen ovenover. 

Nordjyske har fået aktindsigt i sagen hos Thisted Kommune. Heraf fremgår, at den manglende flugtvej førte til, at Thisted Kommune 25. juni 2021 udstedte et påbud til bygherren, selskabet Munke Bolig ApS, om at sørge for, at der efter reglerne blev etableret to af hinanden uafhængige flugtveje fra de seks lejligheder på førstesalen af østfløjen. På det tidspunkt var der kun flugtmulighed via hovedtrappen i den ene ende af fordelingsgangen. 

Det var på denne etage, der opstod brand fra en tabt cigaret i den lejlighed, der lå som nummer to regnet fra hovedtrappen. Den 62-årige førtidspensionist, der havde forårsaget branden, reddede sig ud. Det gjorde også de øvrige beboere, der var hjemme i deres lejligheder den aften, men ikke uden dramatik.

Hun sprang for livet

Således valgte den da 22-årige Emma Rothmann Olesen, der boede to lejligheder længere inde på gangen i forhold til brandlejligheden, at springe ud af sit vindue, fordi hun ikke kunne trænge gennem den kraftige, giftige røg, der indhyllede gang- og trappearealet. Hun fortalte dengang til Tv MidtVest, hvorledes hun hang i armene i vinduesrammen, inden hun lod sig dumpe et par meter ned på græsset nedenfor. Emma R. Olesen siger i dag til Nordjyske, at hun har lagt den dramatiske oplevelse bag sig og ikke ønsker at kommentere yderligere på den. 

Emma R. Olesen sprang ned fra et af de to vinduer på midteretagen til højre i billedet.  <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Emma R. Olesen sprang ned fra et af de to vinduer på midteretagen til højre i billedet.  Arkivfoto: Bo Lehm

Hendes nabo inderst på gangen blev i stedet på sit værelse, indtil han efter halvanden time blev evakueret af redningsmandskabet. Han lagde i mellemtiden våde viskestykker under døren for at stoppe den indtrængende røg. En beboer i stueetagen, Tim Mumba, fortalte dette til Nordjyske. 

Ud fra de politirapporter, som Nordjyske har haft adgang til at læse, er det hævet over enhver tvivl, at branddørene ud mod hovedtrappen var kilet fast og stod pivåbne på alle tre etager på brandaftenen. Røgen kunne derfor uhindret brede sig fra den brændende lejlighed til gang- og trappearealer og gjorde det ekstra påkrævet med en nødudgang mod syd fra de inderste lejligheder. Men hvorfor var der ikke denne ekstra nødudgang i stueetage og 1. sal?

Lone Færch, der ejer selskabet Munke Bolig ApS sammen med sin mand, Jon Johnsen, sagde et par uger efter branden til Nordjyske, at byggeriet var fuldt lovligt, da østfløjen i den tidligere skjortefabrik midt i 1990'erne blev ombygget til lejligheder.

To flugtveje fra samtlige boliger

Dette er også korrekt bedømt efter de papirer, Nordjyske har set. Thisted Kommune udstedte en byggetilladelse til ombygningen 7. marts 1996. Den blev givet på betingelse af opfyldelse af fem krav, som blev stillet af brandmyndigheden ved daværende beredskabschef Søren Funder Larsen 18. januar 1996. Et af dem lyder: "Der skal fra hver lejlighed forefindes 2 af hinanden uafhængige flugtveje."

Men otte år senere, 18. maj 2004, gav kommunen byggetilladelse til en ombygning. Den omfattede blandt andet etablering af en ekstra lejlighed længst mod syd i østfløjen på 1. sal.  Men herved blev adgangen til den sydlige flugtvej spærret på etagen. Den nye lejlighed fik ikke udgang til Kastet, men til Munkevej.  Den BD 30-dør, der fra enden af fordelingsgangen havde ledt ud til den ekstra flugtvej blev nu blændet af og erstattet af en mur ind mod den nye lejligheds badeværelse.

Herved blev beboerne i de inderste lejligheder på etagen reelt lukket inde, hvis der udbrød brand mellem dem og trappeopgangen i den anden ende. Og det var netop det, der skete 4. marts 2021. Det dristige spring fra vinduet, som den unge kvinde foretog, ville enhver beboer ikke have kunnet udføre uskadt. I særdeleshed ikke den fysisk og psykisk svækkede førtidspensionist, som var skyld i branden. 

Konklusionen fra en rapport over brandstedet fra DBI Brand og Sikring, dateret 30. marts 2021, er da også entydig. På baggrund af sporene og selve dødsulykken "vurderes det, at der ved den aktuelle brand samt ved en fortsat brands udvikling har været overhængende fare for personer." 

Tegning af den dengang nye lejlighed Munkevej 7C, 1. th., som ledsagede ansøgningen om byggetilladelse fra 2004. Nederst til højre ses med sort den tidligere flugtdør, der herefter blev muret til. Teksten på arkitektens tegning lyder: Eks. dør BD 30. Afblændes. <i>Privat Illustration</i>

Tegning af den dengang nye lejlighed Munkevej 7C, 1. th., som ledsagede ansøgningen om byggetilladelse fra 2004. Nederst til højre ses med sort den tidligere flugtdør, der herefter blev muret til. Teksten på arkitektens tegning lyder: Eks. dør BD 30. Afblændes. Privat Illustration

Kommunen skal ikke efterkontrollere

I byggetilladelsen fra 2004 gjorde kommunen ikke opmærksom på, at kravet om to flugtveje stadig gjaldt. Det skyldes formentlig, at sagen og ansøgningen ikke drejede sig om sikkerhedsforholdene i de eksisterende lejemål, men om ombygningerne til blandt andet den nye lejlighed. Men kommunen må have taget for givet, at bygherren uændret efterlevede vilkårene i den oprindelige byggetilladelse fra 1996. I varslingen af et påbud fra 21. maj 2021 skrev Thisted Kommunes Byg og Byfornyelse således til Munke Bolig:

"Byggetilladelsen fra 2004 indeholdt ikke en fravigelse af vilkårene for etableringen af de oprindelige lejligheder i østfløjen, og der var og er derfor fortsat krav om, at der skal findes to af hinanden uafhængige flugtveje fra lejlighederne etableret i 1996."

Når tilladelsen gives, er det bygherrens ansvar at efterleve den, men bygherren afgør i dette tilfælde selv, hvor i bygningen flugtvejene etableres. Kommunen har som bygningsmyndighed ikke pligt til at kontrollere, at vilkårene bliver opfyldt. I byggeloven er der ikke brandsynspligt på beboelsesejendomme, så det er først, når og hvis der ansøges om nye ændringer af et vist omfang, at kommunen igen får lejlighed eller påskud til at besigtige og bedømme bygningens lovlighed.

Eller når der som her indtraf en brand. Nordjyllands Beredskab gjorde efter sluknings- og redningsindsatsen 4. marts 2021 Thisted Kommunes Byg og Byfornyelse opmærksom på, at bygherre ikke havde efterlevet kravet om to uafhængige flugtveje fra førstesalen. Det førte som nævnt til, at kommunen udstedte påbud til bygherren om at bringe forholdet i orden, inden lejlighederne igen blev taget i brug til beboelse. 

Påbuddet blev efter reglerne varslet med mulighed for partshøring, men kommunen gjorde opmærksom på, at bygherre ikke havde pligt til at udtale sig, da der kunne være tale om en lovovertrædelse, der kan medføre straf. 

Nordjyske har gennem en uges tid forsøgt at få fat på både ejerne af Munke Bolig ApS og selskabets direktør, Bjarke Rødbro, for at spørge ind til, hvorfor førstesalen i så mange år var uden en ekstra flugtvej. Ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelser.

Men aktindsigt i sagen hos Thisted Kommune viser, at Lone Færch benyttede sig af sin mulighed for partshøring i forbindelse med det varslede påbud. Hun skrev 5. juni 2021 til kommunens byggesagsbehandler, at påbuddet om to flugtveje "imødekommer vi med det samme, idet vores bygherrerådgivere straks er gået i gang med at finde en god løsning på etagen, som vil være etableret, inden der igen flytter lejere ind i bygningen på 1. sal."

Men Lone Færch var ikke enig i, at der er begået ulovligheder. Hun henviste til, at udlejeren gennem årene har bestræbt sig på at overholde alle krav til byggerier. Efterfølgende skrev Lone Færch:

"Vi er ikke bekendt med, at der under gennemførelsen af de forskellige projekter mellem 1994-2016 måtte være sket fejl eller misforståelser i forbindelse med dialogen mellem vores rådgiver og myndighederne. Hvis der er, beklager vi det meget. Vi er bekendt med, at vi som ejere af ejendommene er ansvarlige for byggerierne i vores ejendomme. Da vi ikke selv er byggekyndige, har vi altid benyttet professionel byggerådgivning gennem alle faser af vore byggerier for netop at sikre, at vi overholder alle regler og bygningsreglementer."

Nordjyske har erfaret, at en sag, hvor Munke Bolig er tiltalt for overtrædelse af byggelovgivningen, vil komme for retten i april 2023. Den handler ifølge anklageskriftet om ansvaret for, at branddørene ud mod fordelingsgangene blev holdt åbne af kiler og således var virkningsløse. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.