Bosted fik straksforbud: Pias drømmejob endte med stress, depression og fyring

30-årige Pia Møller fortæller om syv måneder på bostedet Bjergbo i Thisted, en ansættelse der endte med sygemelding med stress, depression og til sidst opsigelse. Hun er ikke ene om den slags oplevelser på institutionen, der for nylig fik et strakspåbud fra Arbejdstilsynet

Pædagog Pia Møller, tidligere medarbejder på Bjergbo, kan fortælle om stærkt kritisable arbejdsvilkår på boenheden.  Foto: Peter Mørk

Pædagog Pia Møller, tidligere medarbejder på Bjergbo, kan fortælle om stærkt kritisable arbejdsvilkår på boenheden. Foto: Peter Mørk

THISTED:Da Pia Møller i maj 2017 blev ansat på Bjergbo i Thisted, fik hun - om ikke et drømmejob - så et arbejde, hvor hun så frem til at bruge alle de kompetencer, hun havde erhvervet sig gennem sin netop afsluttede uddannelse som social- og specialpædagog.

Hun engagerede sig dybt i sit nye job på boenheden for psykisk og fysisk handicappede. Men hun fandt også snart ud af, at hun var kommet til en arbejdsplads, hvor man ikke magtede at håndtere de meget komplekse udfordringer, som nogle af beboerne gav.

Syv måneder efter sin ansættelse sygemeldte hun sig med stress. Og da hun nogle måneder senere måtte opgive at komme tilbage til arbejdspladsen, fik hun oveni en alvorlig depression.

30-årige Pia Møller - der endte med at blive fyret fra sit job og stadig er sygemeldt - fortæller sin historie, efter en artikel i NORDJYSKE om to strakspåbud fra Arbejdstilsynet om ”vold og traumatiske hændelser” på Bjergbo.

Ikke gode arbejdsforhold

Hun reagerer specielt på en udtalelse fra socialchef Jan Bendix Jensen om, at påbuddene efter hans opfattelse ikke er udtryk for, at arbejdsforholdene generelt er kritisable på Bjergbo.

Det er Pia Møller mildt sagt ikke enig i. Arbejdsforholdene var ikke gode for to år siden, da hun arbejde på institutionen. Og efter hendes vurdering er det ikke blevet meget bedre siden. Hun har kontakt med tidligere kolleger, der kan fortælle om adskillige sygehistorier, der ligner hendes egen - hvis ikke medarbejderne vælger at ”smutte”, som Pia udtrykker det.

Sygemeldingerne kan skyldes fysisk vold fra udadreagerende beboere. Det var Pia selv i risiko for at få fra den beboer, som hun i de sidste måneder af sin tid på Bjergbo havde ansvaret for. Men det var det psykiske pres, der gjorde udslaget. Og det er ifølge hende også årsagen for de fleste af sygemeldingerne.

Alvorlig fejlvurdering

Baggrunden for hendes egen situation var ifølge Pia en alvorlig fejlvurdering af den førnævnte beboer. Der var tale om en mand på hendes egen alder med Downs syndrom, men også med infantil autisme. Han havde det meste af sit liv boet hjemme hos forældrene, men var - får år før Pia blev hans kontaktpædagog - flyttet ind på Bjergbo.

Her kom han til at bo i en af de afdelinger, hvor beboerne hver dag bliver kørt hen til det beskyttede værksted Thyværkstedet.

- Han blev sendt af sted med bussen hver morgen. På Thyværkstedet blev han isoleret i et rum med noget personale, der ikke nødvendigvis havde forståelse for at være autist, fortæller Pia.

Pyt med Downs

Heller ikke hjemme på Bjergbo var der stor forståelse for hans autisme, påpeger hun.

- Det jeg fik at vide, var at han havde Downs. Jeg skulle undersøge hans papirer for at finde ud af, at han var infantil autist, fortæller Pia - der mener, at prioriteringen burde have været omvendt:

- Efter min logik burde man sige: Pyt med Downs. Det er hans autisme, der er afgørende.

- Han var tydeligvis udfordret. Han ”ommøblerede” sin lejlighed flere gange i ugen. Han tog sin bruser og sprøjtede rundt i lejligheden og fandt hele tiden på nye affektudbrud. Og han var tydeligvis selvskadende. Der var nok at tage fat i ...

Fokus på tryg hverdag

Den unge mand var så svært retarderet, at hverken det beskyttede værksted eller de aktiviteter, oplevelser og udflugter, som andre med Downs syndrom har glæde af, var relevante tilbud for ham.

Fokus skulle være at give ham en tryg dagligdag - hvilket Pia fik bekræftet, da hun kontaktede den psykiater, som havde haft med ham at gøre. Men det var et synspunkt, som der ifølge Pia var meget ringe forståelse for hos ledelsen på Bjergbo.

- Alle burde være interesseret i, at han ikke fik så mange affektudfald. Men jeg oplevede et forvirret fokus i forhold til den pågældende, fortæller hun.

Boenheden Bjergbo.  Foto: Peter Mørk

Boenheden Bjergbo. Foto: Peter Mørk

Blev rost til skyerne

Den sidste del af den periode, Pia Møller nåede at være på Bjergbo, var stedet uden en leder - hvilket naturligvis ikke gjorde situationen bedre. Men det lykkedes hende at få overbevist den overordnede sektionsleder om, at personalet i det pågældende hus skulle have noget viden om autisme. Så der blev hyret en konsulent, som kom og gav to en halv times undervisning. Sideløbende kom der specialister udefra for at være med til at udrede den beboer, som Pia havde ansvaret for.

Selv engagerede hun sig dybt i sit arbejde. Alt for dybt, må hun erkende i bagklogskabens lys:

- Jeg er single og har ikke nogen børn, der kræver min tid. Og jeg var vanvittigt engageret. Helt åndssvagt. Jeg tog arbejdet med hjem, både mentalt og konkret. Jeg havde min notesblok med hjem, og jeg brugte min fritid på at gå på nettet for at blive klogere.

- Jeg havde det fantastisk. Jeg fik lov at gøre mit arbejde, blev anerkendt af familien, og pyskiateren og konsulenten roste mig til skyerne, fortæller Pia.

Flåede el-installationer ud

Sådan var det lige indtil en dag, hvor den unge mand reagerede ekstra voldsomt. Han tømte badeværelset, og fortsatte ind i stuen, hvor han væltede møblerne og skubbede dem op bag døren.

Til sidst åbnede han lågen til et lejlighedens målerskab og begyndte at flå el-installationer ud af væggen, så pedellen bagefter måtte sætte en midlertidig plade for målerskabet.

Men Pia var usikker på, om den unge mand i et nyt anfald ville kunne rive pladen af. Hun forsøgte at få sektionslederen til at tage stilling til, hvad der skulle gøres med det:

- Jeg havde fået at vide af pedellen, at han kunne dø, hvis han stak lappen ind i skabet. Jeg ville ikke overlevere det til mine kolleger, fortælle Pia, der igen oplevede manglede opbakning fra ledelsen.

Arbejdet fyldte det hele

Efter den episode blev Pia sendt hen til kommunens psykolog - der spurgte til, hvad hun lavede i sin fritid. Pia måtte erkende at arbejdet fyldte det hele. Både madlavning, gåture og samvær med venner var blevet valgt fra, uden at hun selv rigtig var klar over det. Og hun fik som opgave af psykologen, at hun i den kommende uge skulle sørge for at få gang i disse fritidsting.

Men det viste sig - til Pias egen overraskelse - at være umuligt for hende.

- Det er noget af det, der har undret mig bagefter. Hvordan havde jeg ikke kunnet mærke, at jeg var så presset? Og havde løbet så meget op ad bakke i så lang tid, og derudover var blevet udsat for voldelige borgere? spørger Pia sig selv.

I alle tilfælde kollapsede hun fuldstændig og måtte sygemelde sig med stress.

De kæmper en brav kamp

Pia Møller understreger at hun absolut ikke har noget at bebrejde sine kolleger på Bjergbo:

- Medarbejderne har min dybeste respekt. De kæmper en brav kamp. Og har det dæleme svært. Stadigvæk. Man kan ikke bebrejde dem, der søger væk fra Bjergbo. De smider håndklædet i ringen. Det er et lidt for godt billede på, hvor svær opgaven er.

Og hun anerkender også, at Bjergbo - efter at hun blev sygemeldt, og siden fyret - har fået en ny og dygtig leder, som sikkert havde kunnet gøre en forskel for hendes arbejdssituation, hvis han var kommet noget tidligere.

Men hun beskriver det som ”en rød klud i ansigtet”, når socialchef Jan Bendix Jensen til avisen siger, at Arbejdsmiljøpåbuddene ikke er udtryk for, at forholdene generelt er kritisable.

- Så tænker jeg: Hvad er det så? På enhver anden slags arbejdsplads havde man lukket ned, indtil der var styr på det. Men det kan man jo ikke, fordi det er mennesker man har med at gøre.

Hvad skal man gøre?

- Man kan starte med at erkende problemets omfang. Ellers sker der slet ikke noget. Jeg ville ønske, man kunne fortælle opløftende historier. Men det er desværre ikke solstrålehistorier, der kommer derfra. Og efterfølgende er der nogle af mine allermest dygtige kolleger, som enten er blevet sygemeldt eller som har fået andet arbejde, fortæller hun.

Arbejdsskadesag

Næsten to år efter sin stressreaktion er Pia Møller selv stadig sygemeldt - og er i dag på det der hedder ressourceydelse. Hun har en arbejdsskadesag kørende, som forhåbentlig bliver afgjort inden jul.

Hun håber at komme tilbage på arbejdsmarkedet i det nye år. Og hun har ikke opgivet drømmen om at få et job i sit fag:

- Men det skal nok være på et sted i regionalt regi. Ikke på en kommunal institution...

- Det var ikke min mening at give udtryk for, at der ikke var problemer på Bjergbo.

Det siger Jan Bendix Jensen, socialchef i Thisted Kommune, efter at flere tidligere medarbejdere på botilbuddet for handicappede har reageret på NORDJYSKE artikel 11. november om, at institutionen havde fået to strakspåbud fra Arbejdstilsynet om ”vold og traumatiske hændelser”.

I artiklen erklærede Jan Bendix, at påbuddene ikke var udtryk for, at ”arbejdsforholdene generelt er kritisable” på Bjergbo.

- Det er fuldstændig korrekt, at der i perioder har været udfordringer med at få vagtplanen til at gå op. Men vi har taget skridt til at sikre en ordentlig og forsvarlig bemanding.

- Vi kan ikke påstå, at vi er i mål med det. Men vi er i gang med at tage nogle store skridt, siger Jan Bendix - med henvisning til det forløb med psykologrådgivning fra Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest, som er blevet sat i værk i kølvandet på arbejdsmiljøpåbuddet for et par måneder siden.

- Det er rigtigt, at der har været en stor personaleudskiftning på Bjergbo. Og der er en grund til at det kommer dertil, at vi får påbud. Nogle af arbejdsprocedurerne har ikke været helt ordentlige.

- Så det handler om at få noget systematik i arbejdet. Og om en bred involvering af medarbejderne, siger Jan Bendix Jensen.

Han oplyser i øvrigt, at sygefraværet på Bjergbo i de sidste par måneder har været kraftigt faldende i forhold til samme periode sidste år.

- Så det giver da anledning til optimisme, siger socialchefen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden