Cykelløb droppes
Der bliver ikke noget cykelløb for de yngste i år - måske i 2022
THISTED: Thisted Kommunes børne- og familieudvalg med Peter Larsen (V) i spidsen sætter foden på bremsen for planerne om Kids Tour i Thisted. Forvaltningen havde ellers indstillet, at Thisted Kommune skulle være værtsby for Kids Tour for første gang i 2021 og, at finansiering af begivenheden skulle drøftes.
Kids Tour er Danmarks største cykelløb for børn. Det er en dag for hele familien, hvor der sættes fokus på børnene med cykling, leg og aktiviteter som centrale elementer. Hovedtemaet vil være glæde, motion og trafiksikkerhed.
- Vi vælger at udskyde beslutningen. Vi har en usikker situation i øjeblikket, og Kids Tour vil formentlig samle mellem 500 og 2000 deltagere som tilskuere. Det tror vi ikke på kan lade sig gøre. Det er for voldsomt, siger Peter Larsen (V), formand for børne- og familieudvalget i Thisted Kommune, som for så vidt er positiv indstillet over for projektet, som derfor tidligst bliver i 2022.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.