Derfor skal nystiftet pris uddeles på præcis denne dag
Prisen går til nogen, der yder en særlig indsats for handicappede i Thisted Kommune
Det er bestemt ikke tilfældigt, at netop søndag 3. december er valgt som den dato, hvor der efter mange års pause igen vil blive uddelt en handicappris i Thisted Kommune. Denne dag er nemlig FN's internationale handicapdag.
Prisuddelingen finder sted ved et lille arrangement i Thyhallen søndag eftermiddag. Det er Thisted Kommune, der i samarbejde med handicaprådet står for uddelingen.
Danske Handicaporganisationer (DH Thisted) har haft et ønske om at genoptage traditionen med uddelingen af en årlig handicappris for at påskønne en ekstraordinær indsats på handicapområdet.
Handicapprisen kan både tildeles enkeltpersoner, foreninger, virksomheder, organisationer eller institutioner, som er hjemmehørende i Thisted Kommune.
Bedømmelseskomiteen har bestået af formanden for handicaprådet, to medlemmer fra DH-Thisted, to medlemmer fra kommunalbestyrelsen samt direktøren for handicap- og socialområdet.
Det er planen, at prisen også fremover skal uddeles på FN's internationale handicapdag eller så tæt på som muligt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.