Dødsbranden i Thisted

Dødsbranden: Munkegården var ikke et diskussionsemne på rådhuset

Thisted Kommune svarer skriftligt på Nordjyskes spørgsmål om, hvad den mest omtalte brandsag i kommunen i årevis har betydet for kommunen som brandmyndighed

Thisted Kommune er tavs med hensyn til branden i Munkegården 4. marts 2021. Men det var kommunen, som bagefter krævede den flugttrappe genetableret, som var forsvundet igennem 16 år. 
Thisted Kommune er tavs med hensyn til branden i Munkegården 4. marts 2021. Men det var kommunen, som bagefter krævede den flugttrappe genetableret, som var forsvundet igennem 16 år.  Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret 27. november 2023 kl. 12:36

THISTED: - Jeg ved ikke noget om den brand i Munkegården ud over, hvad jeg har læst i avisen. Jeg ved heller ikke, om den førte til, at Thisted Kommune administrativt har strammet op på reglerne, men politisk har vi med den sag fået en reminder om, at vi ikke må bagatellisere den slags. 

Det siger Jens Kr. Yde (K), formand for erhverv-, klima, miljø og teknikudvalget i Thisted Kommune. Nordjyske har spurgt til kommunens rolle som brandmyndighed med udgangspunkt i branden i Munkegården i marts 2021, der koster den 19-årige Juline Seberg livet. I øjeblikket resterer der en straffesag mod udlejeren, Munke Bolig ApS., for overtrædelse af byggelovgivningen, men retshandlingen, der skulle have fundet sted 18. april, blev udsat på grund af sygdom hos anklagemyndigheden.

Med henvisning til, at der pågår en politisag, ønsker Thisted Kommune ikke at kommentere på branden. Men som Nordjyske tidligere har beskrevet reagerede kommunen ved et par måneder efter branden at udstede et påbud til Munkebolig om at genetablere en nødudgang fra den pågældende bygningsfløjs førstesal. Altså etagen under 2. sal, hvor Juline Seberg blev fundet livløs. I forbindelse med den brandtekniske undersøgelse af bygningen var kommunen blevet orienteret om, at der på den etage ikke var to af hinanden uafhængige flugtdøre, som der skal være i beboelsesejendom.

Den ekstra udgang blev blokeret ved en ombygning i 2004, og førstesalen var altså dermed en ulovlig brandfælde i omkring 16 år, indtil Munke Bolig ApS. fulgte påbuddet fra kommunen ved en ombygning af den brandskadede bygningsfløj.

Om kommunen kunne eller burde have gjort noget inden da, for eksempel ved at foretage en besigtigelse af bygningen, svarer Kim Daniel Larsen, der er sektionsleder for Byg og Byfornyelse:

- Kommunen har tilsynsforpligtigelsen til alt byggeri i henhold til byggeloven. Der foretages som udgangspunkt ikke opfølgende tilsyn, men det er en mulighed, kommunen har i tilfælde om mistanke om fejl. For byggeri i brandklasse 2-4 påhviler det den certificerede rådgiver, at det er korrekt udført. For kategori 1 er det bygherres eget ansvar, skriver Kim Daniel Larsen i et skriftligt svar til Nordjyske.

En etageejendom til beboelse, som Munkegården er, vil typisk blive placeret i brandklasse 2 uden krav til regelmæssig inspektion fra myndighedernes side. Til gengæld skal kommunen påse, at bygherre efter nye regler har tilknyttet en certificeret brandrådgiver. 

Om det skriver Kim Daniel Larsen:

- Kommunen  har i sidste ende myndighedsansvar, hvor vi blandt andet sikrer, at der er tilknyttet en certificeret rådiver. Byggeri i brandklasse 2-4 skal varetages (projekteres og kontrolleres) af certificerede brandrådgivere i henhold til certificeringsordningen. Altså skal man være godkendt for at blive certificeret som brandrådgiver. Den lovbestemte ordning har været endelig gældende siden 2020.

Det forekommer, at Thisted Kommune siden branden i Munkegården har været ekstra påpasselig med at kræve forholdene lovliggjort over for bygherrer. Et eksempel er det nyopførte byggeri på Sydhavnsvej, hvor kommunen stod fast på, at der ikke måtte flyttes ind, før ibrugtagningstilladelse var udstedt. Har denne fornemmelse noget på sig?

- Der er ingen sammenhæng i sagerne. Alle sager bliver behandlet ud fra gældende lovgivning, og bliver Thisted Kommune bevidst om indflytning før færdigmelding, har vi pligt til at reagere, lyder svaret fra Kim Daniel Larsen.

Beboere tog med bygherrens accept deres købte lejligheder i byggeriet på Sydhavnsvej i brug, inden det stod færdigt. Men de måtte flytte ud efter påbud fra Thisted Kommune, som endnu ikke havde givet ibrugtagningstilladelse.  Arkivfoto: Jens Fogh-Andersen

Spørger man Esben Oddershede (V), der frem til nytår 2022 var formand for  erhverv-, klima, miljø og teknikudvalget, er svaret mere nuanceret:

- Jeg vil tro, at sådan en sag som Munkegården er med til at skærpe opmærksomheden på, at tingene skal være i orden. Jeg ved, at der bliver kigget grundigt efter, også ved ombygninger. Jeg kan huske flere sager, hvor kommunen ventede på, at det brandtekniske skulle være i orden, før man gav tilladelse til at flytte ind. Sydhavnsvej er et eksempel, men den indtraf efter, at jeg var gået af som formand, siger Esben Oddershede.

Har du drøftet branden i Munkegården med de ledende folk i forvaltningen?

- Nej, og den blev heller aldrig politisk behandlet. Det var en dybt ulykkelig sag, som gjorde indtryk, men det var jo først lang tid efter branden, at de sikkerhedsmæssige detaljer kom frem, siger den tidligere udvalgsformand, der blandt andet henviser til det faktum, at branddørene ud til hovedtrappen blev holdt åbne af kiler. 

Hvem der havde ansvaret for det, er netop kardinalpunktet i den kommende retssag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden