En kludetæppe af millioner skal stoppe økonomisk blødning på Hanstholm Havn

Det siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter et mere end tre timer langt møde onsdag med deltagelse af gruppeformændene for alle otte partier i kommunalbestyrelsen. 

Mødet handlede om en ting; Den alvorlige økonomiske situation for Hanstholm Havn, som fra årsskiftet bliver kommunal, og om, hvordan de omkring 63 millioner kroner, som er havnens underskud efter de seneste tre års drift, kan betales. Det er nødvendigt, for at havnen kan ændre status fra kommunal selvstyrehavn til kommunal havn. Med overtagelsen af havnen overtager kommunen også en gæld på 630 mio. kroner.

Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) konstaterer, at den næste opgave for politikerne er at finde de løsninger for havnens økonomi, der er nødvendige, indtil den selv kan betale af på sin gæld og får overskud på driften. Bo Lehm

- Havnens økonomi er ikke reddet med et fingerknips. Her og nu er der fundet en løsning for 2023, næste opgave er at løse den økonomiske udfordring i 2024 og i de følgende år, indtil der er overskud på driften, siger Niels Jørgen pedersen.

Pengene til havnen er fundet blandt andet ved at udsætte en række anlægsinvesteringer og reducere andre, forklarer borgmesteren.

- Men samtidig har vi valgt at være modige. De investeringer, der skal gennemføres som del af helhedsplanen på socialområdet, bliver ikke berørt af det her. Det er investeringer, som vi har talt om i mange år, siger Niels Jørgen Pedersen. Inden politikernes møde var der fra flere sider udtrykt frygt for, at disse investeringer være i fare for udsættelse.

- Men vi kommer til at se på tingene igen. De penge, vi har fundet, løser ikke havnens økonomiske problemer. Der er stadig en gæld, der skal betales af på og et driftsunderskud, som skal rettes op. Og samtidig skal vi finde penge til de anlægsinvesteringer, som vi her og nu har udsat eller reduceret, siger Niels Jørgen Pedersen.

Blandt de ting, der skal undersøges yderligere, er muligheden af at ændre vilkårene for at afdrage på havnens lån. Det skal undersøges i samarbejde med Indenrigsministeriet.

- Vi skal afdrage på gælden samtidig med, at vi må forudse en årrække med fortsatte driftsunderskud på havnen, så vi har brug for at se på en anden tilgang til den måde, lånene afdrages.

Borgmesteren understreger, at afsættet for det fortsatte arbejde med at rette op på havnens økonomi er, at kommunens borgere ikke skal betale for en havn med underskud på driften.

- Havnen skal hvile i sig selv. Derfor skal der bruges tid på at se, om der er ting, som kan gøres smartere, om driften af havnen kan trimmes - og se på nye aktiviteter. Her vil vindmøller gøre en forskel ligesom aktiviteter i forbindelse med CO2-lagring, men vi må forudse en periode, hvor havnen fortsat har brug for økonomisk hjælp.

Hvordan kommunen vil finansiere hjælpen til havnen, indtil dens økonomi er rettet op, bliver det næste spørgsmål, politikerne skal finde svar på.

- Vi kan ikke gøre det ved at skære på anlæg og vedligehold - eller ved at lade kassen betale. En eventuel skattestigning vil først være en mulighed i 2024, men det er en kompleks størrelse at håndtere - og kommunens borgere skal ikke belastes af en havn med en dårlig drift, siger Niels Jørgen Pedersen.