Grønland skal have mere grøn energi - med hjælp fra Thy

Nordisk Folkecenter er leder af et projekt, der skal uddanne grønlændere i drift af vedvarende energianlæg

I fremtiden skal flere grønlandske bygder måske få energi fra solcelleanlæg og vindmøller. Her er det et foto fra bygden Igaliku, hvor der i 2017 blev indviet et pilotprojekt med solceller og vindturbiner.

I fremtiden skal flere grønlandske bygder måske få energi fra solcelleanlæg og vindmøller. Her er det et foto fra bygden Igaliku, hvor der i 2017 blev indviet et pilotprojekt med solceller og vindturbiner.

THY:Dieselgeneratorer står i dag for en stor del af energiforsyningen i de små grønlandske bygder. Men den grønlandske regering har en målsætning om at omstille til langt mere vedvarende energi. Det skal et nyt uddannelsesprojekt bidrage til.

I spidsen for projektet står Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, der har base i Sydthy. Sammen med fire andre samarbejdspartnere har Folkecentret ansøgt og fået bevilget 69.000 euro fra det nordiske uddannelsesprogram Nordplus.

Pengene skal bruges til at udvikle et efteruddannelsesprogram med titlen ”Driftstekniker i vedvarende energi under arktiske forhold”.

Målgruppen er faglærte og ufaglærte teknikere, først og fremmest i de mere end 50 bygder, der er i Vest- og Østgrønland. De arbejder måske i forvejen med drift af dieselgeneratorer, men skal nu også lære at stå for vedligeholdelse og styring af anlæg som vindmøller, solceller, mikro-vandkraft, batterier og led-belysning.

- Det er jo noget, vi har stor erfaring med på Folkecentret, og det gælder både solceller, solvarme, energibesparelser, mikro-vandkraft og vindmøller, siger Jane Kruse, forstander for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

De fire øvrige partnere i projektet er Grønlands Energiselskab Nukissiorfiit, Grønlands Tekniske skole KTI, Svalbard Folkehøyskole, Norge, samt Herningsholm Erhvervsskole, Danmark.

Grønlands Energiselskab har allerede en prøvestation for vindmøller lidt nord for Nuuk.

- Der er både solceller og vindmøller nogle steder i Grønland i dag, og i de større byer har man vandkraft både til strøm og til varme. Men der er flere udfordringer, siger Jane Kruse og uddyber:

- For eksempel kommer smeltevandet anderledes, end det gjorde tidligere, og i forhold til vindmøller har man en udfordring i, at der ind imellem er nogle voldsomme storme, så man er nødt til at kunne lægge møllerne ned og låse dem fast. Men det er jo også en udfordring, at den diesel, der bruges i generatorerne, skal sejles ud til alle de små bygder.

Grønne arbejdspladser

Foreløbigt er møderne mellem de fem samarbejdspartnere foregået virtuelt via Zoom, men Jane Kruse forventer, at deltagerne skal mødes fysisk i Grønland i august.

Projektet strækker sig over 30 måneder, og forstanderen forventer, at de første kurser kan starte om et lille års tid.

Det er planen, at programmet skal indeholde moduler der udbydes som både fjernundervisning og tilstedemoduler.

- Grønland har meget fokus på at skabe nye, grønne arbejdspladser. Og der er nødt til at ske noget opgradering, så man kan håndtere den vedvarende energi, siger Jane Kruse og fortsætter:

- Og så håber vi, at vi fem samarbejdspartnere efterfølgende, som næste trin, også kan få lov at være med til at implementere de energianlæg, der skal sættes op til sin tid. Der har Danmark jo en stor erfaring med det globale vindmøllemarked.

Forstanderen kunne godt forestille sig, at der på sigt bliver etableret en produktion af små vindmøller i Grønland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.