Hård kritik af plan for plejehjem: - Det rammer de allersvageste

Tanken bag den nye tildelingsmodel er, at beboerne på de almene plejecentre er dårligere i dag, end for 10 år siden. Mange af dem har flere kroniske sygdomme, og nogle er endda demente, selv om disse plejehjem egentlig ikke har demenspladser. Derfor ser forvaltningen et behov for at tilføre flere midler til disse plejecentre.

Da det samlede beløb til plejecentrene stort set er uændret, så betyder det til gengæld, at nogle af specialpladserne, som pladser til demente og senhjerneskadede, vil få færre penge.

Forvaltningens forslag har været til høring hos ældre-/seniorrådet, inden sagen skal til beslutning i social- og seniorudvalget. Ældre-/seniorrådet udtrykker i sit høringssvar forståelse for, at demografiudviklingen med et øget antal borgere over 80 år med et øget antal kroniske sygdomme samt et øget antal borgere med demens på de almene plejecentre kræver en større normering.

Rådet kan også godt se behovet for en ny og enklere model for tildeling af midler, sådan som forslaget fra forvaltningen også lægger op til. 

Men dermed er det også slut med forståelsen. Høringssvaret forsætter således:

"Derimod finder Ældre- /Seniorrådet det stærkt kritisabelt, at et øget behov indenfor en gruppe kronisk syge ældre borgere skal betales med nedskæring af omsorg for en anden lige så kronisk syg og hjælpeløs gruppe af ældre borgere. Vi har i Ældre-/Seniorrådet for kort tid siden støttet, at man samlede plejen for svært demente borgere på færre lokaliteter for at styrke plejen og kompetencen for denne gruppe. Derfor virker det forkasteligt, at man nu efterfølgende skærer ned på selv samme sted."

Eskild Boeskov, formand for Thisted Kommunes ældre-/seniorråd, siger:

- Vi synes kun, det er godt, at man vil give mere til de almene plejehjem, men når man så vil finansiere det ved at tage fra dem, der er allermest svage, altså de svært demente, så kammer det over. Det kan vi simpelthen ikke acceptere, for det er jo en gruppe, der er fuldstændig ude af stand til selv at protestere.

Rådet påpeger i sit høringssvar, at man i årevis har vidst, at den demografiske udvikling ville kræve flere midler til de ældste borgere.

"Historien har i lang tid heddet, at det største problem var at finde personale til plejen. I Ældre-/Seniorrådet mener vi ikke, at løsningen er at skære ned på normeringen til plejen af de allersværest syge ældre borgere, som svært demente jo er. Vi mener, at løsningen må være at tilføre flere demografimidler, så plejen på demensområdet kan fortsætte på nuværende niveau", skriver de.

Med den nye model foreslår forvaltningen at tilføre én million kroner ekstra fra de såkaldte demografimidler til driften af plejehjemmene. Det samlede budget for plejehjemmene er knap 232 millioner kroner.

Eskild Boeskov mener, at én million kroner åbenlyst er for lidt at tilføre, når beboere på plejehjemmene i dag er både ældre og mere plejekrævende end tidligere.