Her er der levende ænder under juletræerne
Familien Pilgaard udlever drømmen om livet på landet med dyr på engen og eget kød i fryseren
Opdateret 05. september 2022 kl. 09:19
NØRHÅ: 300 hvide ænder går lige nu og spiser nedfaldsæbler og årets sidste sveskeblommer i en indhegning på Vester Krogsgaard ved Nørhå. Ænderne skal spises til jul, men allerede nu kan de i levende live løbe rundt under de juletræer, som gården også producerer og sælger.
Økologiske ænder, kyllinger og oksekød kan alt sammen købes i den gårdbutik, som ægteparret Lotte og Kristian Pilgaard har indrettet i en af gårdens bygninger. Parret købte Vester Krogsgaard i 2010 og siden er dyreholdet bare vokset og vokset. Det samme er familien, som nu også tæller børnene Asger, David og Lærke på henholdsvis 12, 10 og syv år.
Det er blandt andet på grund af børnene, Lotte og Kristian Pilgaard har valgt at være selvforsynende med både kød og æg. Børnene skal forstå, hvor maden kommer fra, og hvad man kan gøre, for at dyrene har det godt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.