Julemarked med husflid på tværs af generationer

Johanne Søe og hendes to døtre er hvert år på plads til julemarkedet på Heltborg Museum med julekugler dekoreret med sirlige orkismønstre.

Helle Møller Larsen
Foto: Diana Holm
Julehandel 2. december 2018 19:00 - Opdateret 3. december 2018 10:46

HELTBORG: Fingersnilde og tålmodighed er de ingredienser, der skal til for at lave et orkismønster. Det forklarede 80-årige Johanne Søe, mens hun demonstrerede den gamle håndarbejdsteknik, der også bruges til kniplinger, ved sin bod på julemarkedet på Heltborg Museum. Boden delte hun med døtrene Tove Søe Kristensen og Birgitte Søe Hansen på 56 og 52 år.

- Det er mig, der har lært dem, hvordan man laver orkis. Det er et familieprojekt for os. Noget, som vi tre har sammen. Vi er med her for femte gang, sagde hun.

Familiens Søes bod var en ud 30 på markedet med udstillere fra Thy og Mors.

- Det er 27. gang, at vi holder julemarked her på Heltborg Museum. Vi kalder det et husflidsjulemarked, for vi vil gerne sætte fokus på de gamle håndværk, og hvordan de kan bruges i dag, sagde Jytte Nielsen, leder af Heltborg Museum.

Hun forventede omkring 800 besøgende i alt til julemarkedet, der strakte sig over to dage.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...