Trafikulykke

Knallertkører dømt: Køretur endte med dødsfald

20-årig mand fra Thy blev dræbt, da han faldt af knallert

Arkivfoto: Bo Lehm
Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret kl. 12:03

THY: En 20-årig mand fra Thy blev onsdag idømt seks måneders betinget fængsel for uagtsomt manddrab. Dermed blev der sat punktum i retssystemet for en knallert-tur i juni, der endte tragisk med en 20-årig mands død. Den dømte var beruset, da ulykken skete, og blev også ubetinget fradømt retten til at føre knallert i to år.

Det oplyser Helene Vestergaard fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den nu afdøde 20-årige sad bag på den dømtes knallert om aftenen 21. juni i Bedsted i Thy, hvor han sad med ryggen til kørselsretningen og ikke havde hjelm på. Under en opbremsning ved et kryds faldt passageren af, idet han ikke var forberedt på, at der skulle standses. Han fik meget alvorlige hovedskader i faldet og døde senere på Aalborg Universitetshospital.

Dommen er med vilkår om 80 timers samfundstjeneste. Den dømte udbad sig betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden