Kvinde angrebet med ukendt væske

Politiet i Thisted efterlyser et muligt vidne til et overfald i Hanstholm på en kvinde

Niels Hansen
Politiet søger en hundelufter, der muligvis har set gerningsmanden bag overfald.Arkivfoto
Politi 10. januar 2018 10:16 - Opdateret 10. januar 2018 10:43

HANSTHOLM: Tirsdag morgen blev en 46-årig kvinde udsat for et overfald med en endnu ukendt væske, som hun fik smidt i hovedet af en mand.

Kvinden var på vej på arbejde på et stisystem i den nordlige ende af Bygmarken og mellem klokken 06 og 06.20 mødte hun en mørkklædt mand, som gik i den modsatte retning og pludselig smed noget væske i hovedet på kvinden.

- Hun nåede at vende hovedet så meget, at det ramte siden af hovedet, fortæller politikommissær Bjørn Bo fra Thisted Politi.

Han siger, at kvinden blev behandlet på sygehuset i Thisted, men skaderne var heldigvis begrænset, men der var tegn på forbrændinger af huden.

- Vi vil gerne i forbindelse med en mand, som kvinde mødte kort efter på stien, siger Bjørn Bo og forklarer, at manden, som gik med en hvid Labrador muligvis har set gerningsmanden til overfaldet.

- Gerningsmanden beskrives som 170 til 180 cm høj og almindelig af bygning, forklarer Bjørn Bo og siger, at personen var iklædt mørk jakke og mørke bukser og havde en hue og et halstørklæde, som dækkede ansigtet.

Politipatruljer har undersøgt området, men ikke fundet spor efter manden eller fundet flasken, som var en klar halvlitersflaske.

Det eventuelle vidne eller andre, der kender til sagen kan ringe til politiet på 114.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...