Ulykker

Lille dreng fundet på bunden af bassin

Hurtig indsats ser ud til at redde ham - han blev fløjet på sygehus

Drengen blev med helikopter fløjet til sygehus i Skejby
Drengen blev med helikopter fløjet til sygehus i Skejby Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret 12. februar 2023 kl. 16:40

Opdateret søndag: Drengen er nu vækket af koma og har det godt:

THY: En fireårig dreng fra Vestjylland blev lørdag eftermiddag fundet bevidstløs på bunden af et bassin hos Sydthy Svømmebad på Idrætsvej 5 i Hurup i det sydlige Thy.

En hurtig indsats fra tililende og en livredder ser ud til at have reddet drengen.

- Ved hjælp af en fantastisk indsats, blandt andet fra en livredder, fik de liv i barnet igen, fortalte vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi lørdag.

Barnet er med helikopter fløjet til sygehus i Skejby ved Aarhus og lagt i koma, hvorfra han blev vækket søndag. Og altså har det godt.

Drengen blev fundet på bunden i et bassin, der bruges af både børn og voksne. Svømmebadet lukkede bassinet, mens man undersøgte, hvad der var gået galt, oplyser politiet. 

Politiet blev alarmeret om ulykken lørdag ved 16-tiden. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden