Madbarens folk åbner spisested i Agger

"Agger Darling" er navnet på en ny restaurant, der åbner i løbet af foråret ved Agger Havn Feriecenter

Lone Lærke Krog
Hanstholm Madbar åbnede i maj 2016, og nu er de tre personer bag restauranten klar til at kaste sig ud i endnu et eventyr - et spisested i den sydlige del af Cold Hawaii - i Agger. Arkivfoto
Thisted 14. februar 2018 12:40 - Opdateret 14. februar 2018 13:07

THY: - Vi glæder os helt vildt.

Sådan lyder det fra Mai Manaa, der sammen med de øvrige ildsjæle bag Hanstholm Madbar, Morten Manaa og Louise Møller, vil drive endnu et spisested med navnet "Agger Darling".

Mai Manaa fortæller, at blækket knapt er tørt på lejekontrakten, der indebærer, at de overtager driften af restaurantdelen af Agger Havn Feriecenter.

Stedet skal nu renoveres, og der skal ansættes masser af personale.

- Vi er skide nervøse, men vi føler, at timingen er rigtig. Vi har ikke lyst til ikke at være med på Agger-bussen.

Med en sommerrestaurant i "Sydens Thy" håber initiativtagerne at få en god synergi i Cold Hawaii fra Agger til Hanstholm.

Det er kun to år - og tre sæsoner - siden, at Hanstholm Madbar åbnede.

- Hanstholm har vist os, at man sagtens kan åbne en forretning uden for storbyen. Og vi er så stolte af den opbakning, vi har fået fra lokalbefolkningen. Den er ren benzin for os, siger Mai Manaa.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...