Monika mistede sin datter i tragisk brand: Hendes sidste ord var ”jeg kan ikke komme ud!”

Den besked fik Monika Seberg hjemme i sit hus torsdag 4. marts omkring klokken 21.30. Det var en nær veninde, som bor tæt på beboelses- og erhvervskomplekset i Kastet i Thisted, som lige ville informere hende, inden hun eventuelt læste nyheden andetsteds. På det tidspunkt havde Juline Seberg, Monikas 19-årige datter, allerede været død i omkring tre kvarter, men der skulle gå flere timer, før moren fik overbragt det grusomme budskab.

- Jeg sender sms’er, og jeg ringer til hende flere gange. Så ringer jeg til hendes far, der bor i Thisted. Jeg vidste, at Juline havde været hos ham tidligere på aftenen. Hun havde gjort rent og spist aftensmad sammen med ham, men nu var de ikke længere sammen. Han var taget på besøg uden for byen, men han har noget overvågning af sin bolig og kunne se, at Julines knallert ikke længere stod der, fortæller 47-årige Monika Seberg, der som ung tog en pædagoguddannelse, men nu er i gang med at uddanne sig til sygeplejerske.

Hun kontaktede Julines ven Anders og også hendes kæreste Magnus. De vidste heller ikke noget om Juline, men Anders havde set på nordjyske.dk, at en person var til behandling for røgforgiftning, mens resten af beboerne var evakueret.

Politiet kom 23.40

- Jeg kunne ikke køre nogen steder, for min anden datter på knap syv lå og sov. Jeg ringer i stedet til min egen kæreste, som beroliger mig. Så går jeg i seng, men ligger bare og stirrer op i loftet. Jeg skulle til digital undervisning næste dag og skulle helst have noget søvn. Så, da klokken er tyve minutter i tolv, standser der en bil ude ved fortovskanten. Gå videre!, tænker jeg.

Men det var to betjente, og de serverede nyheden i gadedøren. ”Juline er omkommet.”

- Så fik de en sviner af den anden verden. Hvad lignede det at overbringe sådan en besked ude på gaden. Men de kom ind, og de var søde og fortalte mig stille og roligt, hvad der var sket, siger Monika Seberg.

Julines far havde fået beskeden på brandstedet, og han kørte nu ud til sin ekskone. Her forsamledes nu venner, kærester, Julines papbedstemor, og de to betjente blev også siddende i stuen og fortalte og svarede på spørgsmål til sent på natten.

- Jeg fik ikke lukket et øje den nat. Næste dag tog jeg til Thisted, men Juline var allerede blevet kørt til Aarhus til obduktion på Retsmedicinsk for at udelukke en forbrydelse. Selv om jeg om natten havde fået udleveret hendes pas og sodede telefon af betjentene, skulle der en identifikation til. Politiet var i kontakt med en kollega på Skejby, som bad mig sende foto af hende. ”Hov”, udbrød betjenten. ”Hun har en tatovering på det ene bryst. Hvad står der?”, spurgte de mig. ”Wild at heart”, svarede jeg, og så behøvede jeg ikke at sende flere billeder, siger Monika Seberg.

- Jeg kan ikke komme ud

Der er nogle detaljer omkring datterens sidste minutter, som er hårde at snakke om, men fortælles skal de, insisterer moren. Juline blev, uden at have opdaget branden i bygningen, ringet op af en nær ven og nabo, som havde reddet sig ud.

- Han ringede til hende klokken 20.40 og sagde, hun skulle skynde sig ud. Skal man være bagklog, skulle han have sagt, at hun skulle holde døren lukket og gå hen til vinduet og vente på at blive reddet ud. Men den unge mand gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe i en paniksituation, og han har intet at bebrejde sig selv. Klokken 20.43 mistede han mobilforbindelsen. Julines sidste ord var ”jeg kan ikke komme ud!”, siger Monika Seberg.

Dødsbranden i Thisted

Dødsbranden i Thisted: - Jeg har mistet min veninde

Juline Seberg havde ude på den smalle gang søgt til højre, væk fra branden og hen mod den nærmeste udgang fra hendes lejlighed. Men det er en nødudgang, hvor hun først måtte fjerne en plastkop for at nå ind til dørhåndtaget.

- Og den vrider var så stram, at hun ikke kunne åbne den. I hvert fald ikke svækket af røg og formentlig kravlende hen ad gulvet. Hun døde der. Det var et chok for mig at komme op og se det hvide aftryk af hendes krop på gulvet, der ellers var helt sodet til. Jeg sagde det til politiet, som straks fik brækket gulvfliserne op, så det ikke var synligt, siger Monika Seberg.

Hun var så smuk

Der er mange ting at fortælle. Besøget på Retsmedicinsk, hvor moren fik adgang sammen med de andre pårørende i weekenden. Julines venner, der fik lov at se hende og lægge hilsner ned i kisten til hende. Begravelsen, der lod sig gennemføre med mange deltagere trods de coronarestriktioner, der blev overholdt:

- Hun var så smuk. Og da jeg så hende, var det som om, hun sov.