Mus på spil: Rema 1000 er lukket
Supermarked i Hurup i Thy er lukket indtil videre
HURUP: Kunderne går i øjeblikket forgæves, når de forsøger at handle hos Rema 1000 i Hurup.
En lille pelset fætter er skyld i balladen. Fredag formiddag omkring klokken 9.30 så en af supermarkedets medarbejdere en mus, der formentlig er kommet ind sammen med nogle varer på en palle fredag morgen.
- Vi slog alarm med det samme og fik et skilt op om, at butikken er lukket. Nu har vi besøg af en skadedyrsbekæmper, der har gået butikken igennem med hund uden resultat. Derfor lægger vi nu fælder ud og strør mel på gulvet, så vi i morgen tidligt kan konstatere, om musen er her, siger købmand Jens Vestergaard,
Han understreger, at butikken først åbner igen, når man er helt sikre på, at musen er væk.
- Vi skal overholde alle regler for fødevaresikkerhed, så vi tager ingen chancer. Vi åbner så snart vi har et ”go” fra skadedyrsbekæmperen og vores bagland, men om det bliver lørdag eller søndag eller først senere, kan jeg af gode grunde ikke sige noget om nu, siger Jens Vestergaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.