Natalia er russisk-ukrainer i Danmark: - Jeg ønsker fred så hurtigt som muligt

FRØSTRUP: Natalia Dolgova tager med et skib fra St. Petersborg til Kiel i Tyskland. I kufferten ligger en smule tøj og hendes malerier, som hun slæber om bord. Fra Kiel tager hun til Hamborg, hvor hun skal med en bus til Danmark og Kirsten Kjærs Museum i den lille by Langvad ved Frøstrup i Thisted Kommune.

Vel fremme møder hun en mand med en gammel Fiat. Natalia sætter sig skeptisk ind bilen, der flyder med skidt og skrald under sæderne. Det er mørkt og koldt, da de omsider ankommer til Kirsten Kjærs Museum. Hun får et sted og overnatte, vågner næste morgen, og kigger ud af vinduet.

- Jeg så skønheden af naturen, og jeg blev forelsket fra første morgengry, fortæller hun.

Natalia Dolgova håber på, at krigen ender så snart som muligt. Foto: Bo Lehm

Dette første møde mellem Hannæs og Thy på den ene side og Natalia Dolgova på den anden finder sted tilbage i 1994. Anledningen var, at hun skulle udstille sine malerier på Kirsten Kjærs museum, og den tilknytning, hun dengang fik til området, er direkte årsag til, at hun i dag bor og arbejder i Frøstrup.

Et chok

Det er over 500 år siden, at Danmark og Rusland indgik en traktat, der skulle skabe fred mellem landene. Her hjalp Danmark og Norge blandt andet Rusland i krig mod Sverige i Den Store Nordiske Krig i 1700-tallet. 

Det er et markant anderledes billede end det, vi har i dag, hvor et år er gået, siden Rusland invaderede Ukraine. Nu står hele vesten sammen, for at hjælpe ukrainerne i deres kamp for frihed. For Natalia Dolgova, hvis mor er fra Sibirien og hvis far er ukrainer, var krigsudbruddet et chok.

- Det var et chok for mig, og jeg synes stadig, det er forkert. Jeg er meget glad for, at Danmark giver beskyttelse til de ukrainske familier, og jeg har mange venner fra sprogskolen, som jeg taler russisk med. Jeg føler, at de er mine brødre og søstre, fortæller Natalia Dolgova.

Natalia Dolgova er russisk-ukrainer bosat i Frøstrup, og hun håber på, at krigen i Ukraine snart får en ende. Foto: Bo Lehm

Krigen kommer også tæt på, når Natalia taler med kunder og venner, der har svært ved ikke at spørge ind til hendes mening, selvom hun helst ville undgå det.

- Når folk kommer og køber mine malerier, så vil alle snakke om krigen. Jeg forsøger at undgå det, men folk siger: "Hør, det er ikke din krig. Du behøver ikke være ked af det", fortæller hun og tilføjer:

- Jeg er kunstner og mægler mellem det gode og menneskeheden. Min opgave er at give skønhed, ikke at være involveret i en politisk proces. Det er ikke op til mig at afgøre, hvad der foregår på kloden. Især fordi min mening ikke kan påvirke noget. Kunst er evig og politik er midlertidig. Jeg ønsker fred så hurtig som muligt, spørgsmålet er bare, hvad kommer efter freden?

Kunst og karisma

Når man står på Natalia Dolgovas træterrasse om vinteren i Frøstrup, og kigger udover det sneklædte landskab, der omfavner området, så er det næsten, som at være i Sibirien, hvor hun er vokset op. Mere præcist Tjukotskij, hvor Rusland strækker sig langs Beringstrædet mod Alaska. Der, i den koldeste del af Rusland, hvor graderne rammer minus 60, og hvor der ikke er meget for et barn at lave udover at tegne.

Men heldigvis kunne Natalia lide at tegne, og det gjorde hun.

Hun er uddannet ved Det Kejserlige Kunstakademi i St. Petersborg, hvor hun brugte sine spæde år som kunstner.  Nu bor hun alene i Frøstrup og holder udstillinger fra sit galleri, hvor hun især nyder at male vilde dyr og inuit-motiver, der er inspireret af hendes mor fra Baikan-regionen, og Natalias liv i Sibirien samt de inuitter, hun har mødt på sin vej.

Natalia Dolgova er uddannet kunstmaler gennem Det Kejserlige Kunstakademi i St. Petersborg. Foto: Bo Lehm

- Jeg synes, de er så specielle, fordi de kan fortolke livet på en måde, som vi ikke kan se. Vi har en anden kulturel kode. Inuitter kan lide min kunst, fordi jeg spreder kulturel information om dem. Hvis jeg ikke var kunstner, ville jeg nok være etnograf, fordi jeg sætter pris på alle kulturer, siger hun.

Hun maler også oliemalerier af fiskerbåde ved vestkysten og fugle fra nationalparken. Derfor er Thy og Hannæs det perfekte sted for en kunstmaler.

Brexitballade

Natalia Dolgova flyttede til London for at forfølge sin kunstneriske drøm.

Hun har boet i Storbritannien de sidste 15 år, men har haft en forbindelse til Thy og Hannæs siden hun første gang satte fødderne i landsdelen, da hun skulle udstille på Kirsten Kjærs Museum tilbage i 1994. Efter Brexit-aftalen valgte hun at flytte permanent til Danmark.

Kunstneren Natalia Dolgova har altid været tiltrukket af Thy, siden første gang hun lagde øjne på området. Foto: Bo Lehm

Både på grund af Brexit, men også fordi, hun følte sig isoleret i London. Her var ikke den samme nærhed, som i Frøstrup, hvor de lokale er tæt på, og altid villige til give en hånd, også hvis du kommer udefra.

- De lokale er meget hjælpsomme, åbne og støttende. Selv mine naboer, der er typiske danske landmænd, spørger altid, om jeg har brug for hjælp og tilbyder deres venskab. Det er en følelse af fællesskab, fortæller Natalia Dolgova og tilføjer:

- Efter jeg har rejst den halve klode rundt, så er det her i Danmark, hvor jeg føler mig mest bekvemt mentalt, fysisk og spirituelt.

Natalia Dolgova er kunstner og maler især inuit-motiver, som er inspireret af hendes Sibiriske ophav. Foto: Bo Lehm