Nationalpark

Nationalparkcenter Thy scorer godt en million kroner

Penge fra Sportgoodsfonden skal bruges til formidlingsfilm om nationalparken

Nationalparkcentret er allerede nu under anlæggelse i Vorupør, hvor det bliver bygget ind i en klit. Indenfor vil man som ?besøgende komme ind ?i et stort formidlingsrum.?Illustration: ?Thøgersen & Stouby
Nationalparkcentret er allerede nu under anlæggelse i Vorupør, hvor det bliver bygget ind i en klit. Indenfor vil man som ?besøgende komme ind ?i et stort formidlingsrum.?Illustration: ?Thøgersen & Stouby

VORUPØR: Med en bevilling på 1.050.000 kroner fra Sportgoodsfonden har Nationalpark Thy fået midler til løfte kvaliteten af den kommende udstilling i det nye Nationalparkcenter i Vorupør.

Midlerne skal gå til at udforme tre film, der skal inspirere, motivere og vække interessen hos de besøgende for klitheden, sandflugten og Nationalpark Thy. Det skriver nationalparken i en pressemeddelelse.

- Vi er utrolig glade for Sportgoodsfondens støtte. Med de her film får vi mulighed for at lave et særligt nedslag i vores formidling på nogle temaer, der ligger os meget på sinde. Og ikke mindst, får vi med dette medie mulighed for at ramme en bred målgruppe. Vi ser frem til næste forår, at kunne åbne et hus, hvor besøgende kan blive inspirerede og motiverede til at komme ud på oplevelser i Nationalpark Thys storslåede natur, siger Torben Juul-Olsen, bestyrelsesformand i Nationalpark Thy, i pressemeddelelsen.

Nationalparkcentret er tænkt som envæsentlig trædesten til naturen, oplevelser og fortællinger i Danmarks største vildmark og en form for hovedindgang til nationalparken for de mange, der ikke er vante med at færdes i naturen. Placeringen ved landingspladsen i Nr. Vorupør er valgt, fordi her netop er mulighed for både at have en indgang fra byen, der er Thys naturlige turistcentrum, og en udgang til den vilde og storslåede natur umiddelbart nord for byen.

Nationalparkcentret er allerede nu under anlæggelse i Vorupør, hvor det bliver bygget ind i en klit. Indenfor vil man som besøgende komme ind i et stort formidlingsrum, hvor landskabets store skala gøres håndgribeligt samtidig med, at der gives mulighed for at gå på opdagelse i nogle af de detaljer, som ligger gemt i helheden om for eksempel den nordatlantiske klithedes planter og dyr, samt sandflugt, der i perioder har medvirket til at skabe et helt særligt naturområde.

Det er rådgivere fra Thøgersen & Stouby, der udformer formidlingsprojektet i samarbejde med nationalparkens mange aktører, der skal inspirere og motivere besøgende til at søge videre ud mod de storslåede naturoplevelser nationalparken kan byde på.

Det nye nationalparkcenter ventes at åbne i foråret 2021. Det samlede budget for centret er 33,05 millioner kroner. Bidragyderne er: Thisted Kommune: 10 mio. kr., A.P. Møllerfonden: 8 mio. kr., Realdania: 3,5 mio. kr., Nordea-fonden: 3 mio. kr., Augustinus-Fonden: 3 mio. kr., Nationalpark Thys Venner: 1,5 mio. kr., William Demant Fonden: 1 mio. kr., Sportgoodsfonden: 1,05 mio. kr. og Nationalpark Thy: 2 mio. kr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden