Håndbold

Nordthy strøg til tops i 3. division

Trods en hakkende præstation så vandt Nordthy over Hjallerup

Nordthy topper herrernes 3. division, selvom spillet endnu har ramt de helt høje nagler.Arkivfoto: Bo Lehm
Nordthy topper herrernes 3. division, selvom spillet endnu har ramt de helt høje nagler.Arkivfoto: Bo Lehm

Nordthy IF

Hjallerup if 2

35-31

Håndbold, 3. division herrer

SENNELS: Herrerne fra Nordthy havde lørdag muligheden for at kravle op på duksepladsen i håndboldens 3. division, dog var kravet en sejr over Hjallerup på hjemmebane. Thyboerne spillede på ingen måde en stor kamp, men alligevel blev det til en forholdsvis komfortabel sejr på 35-31 over Hjallerup.

- Vi spillede ikke så godt det meste af kampen, men vi havde relativt nemt ved at score. Dog dækkede vi ikke særlig godt op og manglede nogle redninger, siger Nordthy-træner Kasper Boesen.

Fra kampens start spillede Nordthy godt og varieret angrebsspil, og spillet blev fordelt godt ud. I den anden ende af banen fik thyboerne aldrig for alvor dæmmet op for gæsternes ellers få trusler. I første halvleg faldt der mange mål, og til pause førte hjemmeholdet med 18-15.

Fra anden halvlegs start kom Nordthy godt ud og trak en smule fra Hjallerup, og det virkede til, at værterne ville køre Hjallerup over. I den efterfølgende periode faldt værternes spil gevaldigt i kvalitet, og med cirka 15 minutter tilbage af kampen var hjemmeholdet blot foran med tre mål. I den sidste del af kampen fik Kasper Boesens tropper så lukket kampen blandt andet takket være en række redninger fra målvogter Mathias Madsen i slutfasen. Efter en lidt tam præstation endte Nordthy med at vinde med 35-31.

- Det spillede ikke helt for os, siger Kasper Boesen.

Den ubegribelig 1. plads

Med lørdagens sejr kravler Nordthy op på rækkens 1. plads, selvom Kasper Boesen ikke helt forstår, hvordan hans mandskab er kravlet derop.

- Jeg synes, at det er lidt ubegribeligt, hvordan vi ligger på 1. pladsen. I perioder har vores spil set godt ud, men vi mangler lige en kamp, hvor vi spiller godt i både forsvar og angreb, siger han.

Pausestilling: 18-15

Mål: Simon Skadhauge 10, Frederik Madsen 9, Esben Thøgersen 4, Rasmus Rokkjær 3, Benjamin Pujol 2, Claus Dalgaard 2, Nicolaj Svoldgaard 2, Emil Skadhauge 1, Jens Djernes 1 og Morten Jensen 1.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden