Øjenvidne ved dødsbrand: - Jeg kunne næsten ikke få nødudgangen op
21 måneder efter branden i Munkegården løfter et øjenvidne sløret for noget af mystikken om den nødudgang, som 19-årige Juline Seberg aldrig kom ud af
Opdateret 27. november 2023 kl. 12:24
THISTED: - Jeg kommer hen til nødudgangen. Hvis jeg skal ud den vej, skal jeg slå den plastickuppel af, som sidder og dækker for vrideren. Men det er ikke let. Jeg må slå hårdt på den for at smadre den. Jeg hørte bagefter, at den blev fundet i to-tre stykker på gulvet. Jeg slår min håndflade til blods og får et åbent sår, som først bliver helt halvanden måned efter.
Det er Alex Nielsen, der fortæller, hvad han oplevede torsdag aften 4. marts 2021 i Munkegården på Kastet i Thisted. Alex var på besøg hos sin kammerat Nikolaj, der boede på anden sal i lejligheden ved siden af Juline Seberg, som døde af røgforgiftning efter den brand, der opstod på etagen nedenunder. Alex nåede ud gennem nødudgangen, men det gjorde Juline ikke.
Men nåede hun ikke ud, fordi dørlåsen gik så stramt, at den var umulig at få op for den unge kvinde? Og ødelagde politiet beviset på, at det var tilfældet, ved at beordre låsen udskiftet på selve brandaftenen? Det ser vi nærmere på i det følgende.
Rapport uden afhøringer
Flere ting kommer til offentlighedens kendskab, efter at politiet i august lukkede klagesagen over redningsindsatsen og bygningens brandsikkerhed, som var indgivet af Julines forældre. Politiets konklusion var, at der hverken kunne rejses kritik mod myndighederne eller personlig tiltale mod bygningens ejer og vicevært. Dog resterer der en tiltale mod ejendomsselskabet Munke Bolig, og det er grunden til, at Julines mor, Monika Seberg, ikke fik alle dokumenter at se, da hun for nylig begærede og fik aktindsigt som pårørende.
- Jeg så den brandtekniske rapport oppe hos vores daværende advokat for halvandet år siden, men jeg måtte hverken tage kopi eller sige noget om indholdet. Nu har jeg så selv haft lejlighed til at se rapporten nøjere igennem hos politiet, men stadigvæk uden at måtte affotografere eller afskrive. Detaljerne står i afhøringsrapporterne, og dem må jeg ikke se, mens sagen mod selskabet stadig kører, siger Monika Seberg.
Det, hun har noteret sig i hukommelsen om nødudgangen, er følgende:
- Det står refereret, hvor svært Alex havde det med at få nødudgangen åbnet. At det var som om, den var gået i hak, og der skulle ruskes og trækkes i den, før den gik op. Brandfolkene udtalte, at de godt kunne bruge vrideren, men de var jo også beskyttet mod røgen og dermed ikke stressede. De skulle heller ikke bakse med den gennemsigtige plastkop, for den havde Alex slået af, siger Monika Seberg.
Stikflammer og røg nedefra
Hun kender ikke Alex Nielsen personligt, selv om han og Nikolaj Friis Borggaard var venner med datteren. Nordjyske mødte de to dagen efter branden, men da var fokus især rettet mod Nikolaj, der som den sidste talte i telefon med Juline nede fra gården i den brændende bygning. Nu har vi opsøgt Alex for at høre, hvad han husker fra brandaftenen.
Optakten var, at han og Nikolaj først på aftenen havde hentet pizzaer og set en film sammen.
- Jeg vil op til vinduet for at ryge en cigaret. Jeg ser noget, der ligner levende lys udenfor og tror, nogen er ved at brænde noget af. Nikolaj mener, at det en fatning fra en gårdlampe, der er ved af brænde ud. Men da jeg åbner vinduet, kommer der stikflammer op fra lejligheden skråt nedenfor. Og en masse røg. Så slår det klik for os, og vi skynder os bare ud, fortæller den 23-årige Alex.
De to løb hen ad gangen mod hovedtrappen. Røgen væltede uhindret op fra trappeopgangen. Alex bekræfter, at branddøren, der skulle have hindret røgen i at trænge ind på gangen, stod åben. På det sted stoppede Alex op, mens Nikolaj kæmpede sig ned ad trapperne, hvor det lykkedes ham at hjælpe beboeren, hvis lejlighed var brudt i brand, ud i sikkerhed.
- Jeg vender om, for jeg var i bil og havde efterladt bilnøglerne i lejligheden. Da jeg kommer ud fra lejligheden igen med mine ting, er røgen så tyk, at jeg umuligt kan løbe samme vej som før. Jeg tager derfor den modsatte vej og hamrer i farten på de døre, jeg kommer forbi, blandt andet Julines. Jeg vidste fra tidligere besøg, at der var en dør i den modsatte ende af gangen. Den stod faktisk åben, dengang vi hjalp Juline med at flytte ind. Men nu finder jeg ud af, at det er mere end svært at få den op, siger Alex.
For det var ikke gjort med at smadre plastkuplen og få adgang til vridelåsen.
- Jeg kan hverken vride låsen den ene vej eller den anden. Så begynder jeg at ruske i døren. Som ved et rent held giver den sig, og jeg kommer ind og får lukket af for røgen. Nu står jeg i et kopirum, hvorfra der er døre til højre, til venstre og ligeud. Men mærkeligt nok ingen skilte, der viser, hvilken dør, der er nødudgang. Jeg kommer ud gennem døren i midten til endnu et rum, hvorfra der er to døre. Jeg vælger igen døren ligeud, men derved braser jeg lige ind i en lejlighed. Beboeren er hjemme og bliver forskrækket. Han er udlænding, men jeg får på gebrokkent engelsk forklaret, at huset brænder, og vi skal ud, siger Alex Nielsen.
Men trappen i denne fløj af bygningen fører ned til en hoveddør ud til en anden gård i komplekset, så det tog nogen tid for Alex at løbe rundt om karreen og tilbage til Kastet 96, hvor han blev genforenet med Nikolaj, der naturligt nok havde været bekymret for ham.
Døråbning krævede to bevægelser
Tror du, Juline ville have været i stand til at åbne nødudgangen?
- Ikke hvis hun ikke havde vidst eller fundet ud af, at man også skulle dirke døren. Omtrent som en ratlås, hvor det er nødvendigt at vride i rattet, for at man kan dreje nøglen i tændingen. Og hun har næppe haft andet end sin stedsans at styre efter. Det var sort som den her kop kaffe. Og Nikolaj havde hende i røret, mens hun var på gangen, og han sagde til hende, at hun skulle holde sig for munden med ærmet, så hun har måske kun haft en hånd fri. Nej, det har hun næppe kunnet, ræsonnerer Alex.
Det kan tilføjes, at Julines nøgle blev fundet siddende fastklemt i nøglehullet til dørens hovedlås. Formentlig i panik har hun forsøgt at låse sig ud, men denne lås benyttes udelukkende af udlejer og vicevært. Den havde lejerne ikke nøgle til.
Låse blev udskiftet
Et spørgsmål trænger sig på og kan næppe besvares, før der gives adgang til forhørsrapporterne. På brandaftenen tilkaldte politiet, efter hvad der oplyses, en låsesmed til at skifte yderdørlåsene ud. Det var Thy Låseservice ved Ole Sixhøj, som fik den opgave.
- Politiet krævede, at der blev lukket af, så der kunne være ro, mens man efterforskede branden. Beboerne måtte ikke komme ind. Da politiet et par dage efter var færdig med undersøgelserne, blev de gamle låse sat i igen, således at de beboere, hvis lejligheder, der ikke havde taget skade, kunne komme ind og ud igen, siger Ole Sixhøj.
Kan du huske, om du også skiftede låsen til nødudgangen modsat hovedtrappen på øverste etage?
- Nej det kan jeg ikke. På mine fakturaer skriver jeg blot udskiftning af cylindre og ikke hvor mange, det har drejet sig om. Jeg kan sagtens huske, at den unge pige blev fundet deroppe. Det er nok mest sandsynligt, at jeg har skiftet låsene i begge ender af bygningen og altså også den i nødudgangen, siger låsesmeden.
Hun kunne ikke komme ud
Det mener også Monika Seberg, som sammen med Julines far og deres daværende advokat Lauge Fastrup stillede kritiske spørgsmål om nødudgangen til politiet.
- Jeg kan huske, at vi fik det svar, at der var to grunde til, at dørlåsen ikke blev underkastet tekniske undersøgelser: Dels var bevismaterialet ødelagt, fordi låsen var blevet skiftet til en ny. Og dels var der ingen grund til at undersøge låsens funktion, når en brandmand havde forklaret, at han godt kunne åbne den. Men at en stærk mand kunne, er jo ikke ensbetydende med, at min datter også kunne. Julines sidste ord til Nikolaj i telefonen var netop: "Jeg kan ikke komme ud!"
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.