Oprøret fes ud: Elselskabet fortsætter med ufortrøden energi
Bent Dalgaard fik kun et enkelt af sine 11 forslag igennem på Thy-Mors Energis repræsetantskabsmøde
Opdateret 26. august 2020 kl. 09:11
HANSTHOLM: Hvis der på forhånd var lagt i kakkelovnen til et opgør med nærdemokratiet i Thy-Mors Energi, må det konstateres, at temperaturen på andelsselskabets repræsentantskabsmøde forblev på niveau med den halvkølige sensommeraften.
Og bølgerne gik slet ikke højt, selv om det udsatte ordinære møde af corona-hensyn var blevet forlagt til en hotelsal i Hanstholm, hvor det ellers nok kan blæse og vippe. Bent Dalgaard, Thisted, medlem af repræsentantskabet og tidligere medarbejder i Thy-Mors Energi, havde stillet 11 forslag til ændringer i selskabets politik og vedtægter, men måtte konstatere, at kun et enkelt vandt tilslutning hos bestyrelsen og de fremmødte 64 repræsentanter og deres medbragte seks fuldmagter.
Lukket intranetgruppe
Det var nok også det mindst vidtgående, idet Dalgaard havde ønsket oprettet en lukket gruppe på Facebook eller intranet til repræsentantskabets medlemmer. Og det kunne alle se fornuften i. Derimod var der ikke opbakning til hans forslag om, at NORDJYSKE altid skal have adgang til repræsentantskabsmøderne. Det stemmes der om hver gang, dog hidtil med positiv udgang. Men direktør Lars Peter Christiansen og formand Robert Hove ville ikke afskrive sig muligheden for i en tilstrækkelig alvorlig situation at kunne indkalde repræsentanterne uden pressens tilstedeværelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.