Præmieret for at gå rigtig mange skridt
Det blev til 25.000 kroner i præmie til Thy-firma for at da ansatte har travet tusindvis af skridt hver dag
THISTED: Torsdag formiddag blev de ansatte hos Brandt Revision & Rådgivning i Thisted overrasket af en pæn portion præmiepenge fra Dansk Firmaidrætsforbund.
Fem hold fra afdelingerne i Hanstholm, Hurup og Thisted havde været med i den Tæl Skridt kampagne, som forbundet har arrangeret gennem flere år og flere gange om året.
De fem hold havde sammen med knap 1400 andre hold travet et utal af kilometer og af de mange hold, blev der fundet en vinder ved lodtrækning og det blev så et af holdene fra revisionsfirmaet i Thyparken i Thisted.
- Vi donerer de 10.000 af kronerne til Stafet For Livet, mens resten bruges til fælles glæde for os alle i firmaet, fortæller HR-konsulent Pia Trans Elkjær fra Brandt Revision & Rådgivning.
Holdet, som vandt, havde gået 14.600 skridt i gennemsnit per dag per deltager, og det havde da givet anledning til mange interne kommentarer:
- Det har været sjovt og vi vil også deltage i de næste runder, siger hun og forklarer, at med meget stillesiddende arbejde er det en klar fordel at komme ud at gå og metoden betyder jo motion uden omklædning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.