Julehandel

Så er det jul igen: Byens juletræ på Storetorv blev tændt

Julemanden sørgede for, at Thisted kom i den helt rette julestemning, da han tændte byens træ

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Første søndag i advent blev byens juletræ på Storetorv tændt.

THISTED:Præcis klokken 15.25 forlod julemanden sit skib i Thisted Havn, hvorefter turen gik op i byen handelsgader med FDF's juleorkester, adskillige nisser, nissemødre og fakkeloptog som fortrop. Undervejs på sin færd gennem byen delte julemanden og alle hans hjælpere ikke mindre end 75 kilo karameller ud. Kronen på værket var, da det store juletræ på Storetorv blev tændt.

Juleoptoget i Thisted er en tilbagevendende tradition, og igen i år dukkede der flere hundrede måske tusinder op. Derfor er det også blevet byens helt store juletradition.

- Vi taler om en tradition, som går et halvt århundrede tilbage, sagde handelschef, Michael Vendelboe.

FDF's orkester ledte an op gennem byens gader efterfulgt af fakkeloptog, nissebørn og selvfølgelig julemanden.

FDF's orkester ledte an op gennem byens gader efterfulgt af fakkeloptog, nissebørn og selvfølgelig julemanden.

Hanne og Lars Smed fra Thisted havde også taget turen ind til bymidten.

- Der er altid mange her, når juletræet skal tændes. Jeg tror, det er fordi, at vi har et godt sammenhold i byen. Her møder man jo venner og bekendte, sagde Hanne Smed.

I følge handelschef Michael Vendelboe er julearrangementet det, der - for mange - for alvor får gang i juleforberedelserne hos byens borgere. Men ikke for Hanne og Lars Smed.

Der var stor trængsel, da julemanden gik rundt på Thisted Havn. Alle ville hilse på at have et billede.

Der var stor trængsel, da julemanden gik rundt på Thisted Havn. Alle ville hilse på at have et billede.

- Nææ... Julegaverne er der styr på. Vi er faktisk helt færdige, så vi skal bare hygge os med børnene, bage pebernødder og tage til nogle julefrokoster, sagde Lars Smed.

Inden træet blev tændt, blev der delt sangblade ud, så alle kunne synge med på julesangene. Spejderne sørgede for underholdningen, og heldigvis blev det en juletræstænding uden regn og blæst.

Juleoptog i Thisted.

Juleoptog i Thisted.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst