Julehandel

Skæverten fra Thy slår til igen

Først var det lige. Siden blev det skævt. Så blev det rettet op. Og nu hælder juletræ i Thisted igen til den ene side

Juletræet på Havnetorv i Thisted pegede direkte mod himlen i sidste uge. Nu hælder det igen. Denne gang mod nord.

Juletræet på Havnetorv i Thisted pegede direkte mod himlen i sidste uge. Nu hælder det igen. Denne gang mod nord.

THISTED:Træer i Thy er ikke lige. Det skal vestenvinden nok sørge for.

Normalt hælder træer på egnen mod øst, men der er ikke noget normalt ved det store og i øvrigt smukke juletræ, som Thisted Kommune har fået sat op på Havnetorv lige foran Det Nordjyske Mediehus’ nye domicil i byen.

I sidste uge beskrev vi, hvordan træet efter først at have stået pænt lige pludselig hældte kraftigt til den ene side - mod syd.

Vognmand Anders Pedersen, der har stillet træet op for kommunen, var lynhurtig, da han havde læst vores artikel. Få timer efter havde han været tilbage med sin kran og fik træet rettet op, så det atter pegede lige mod himlen, og træet var ved foden blevet kilet grundigt fast.

Træet er kilet grundigt op, men det har ikke været nok til at holde det lige.

Træet er kilet grundigt op, men det har ikke været nok til at holde det lige.

Men ak. Nu er den alligevel gal igen. Mandag formiddag hælder træet igen kraftigt til den ene side. Denne gang mod nord.

Måske er det bare en charme, at juletræet som sine rodfæstede artsfæller på egnen ikke står lige. Og måske, hvis man venter længe nok, vil det som de andre ende med at pege mod øst.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.