Smag på fjordfisk og rådyr: Seks friluftsprojekter får tilskud

Partnerskabet Vores Natur uddeler penge - 170.000 kroner havner i Thy

Landsbyklyngen Agger-Krik-Vestervig får tilskud til indkøb af redningsveste, vandkikkerter, fangstudstyr med mere. Her et billede fra et arrangement ved Vilsund.Arkivfoto

Landsbyklyngen Agger-Krik-Vestervig får tilskud til indkøb af redningsveste, vandkikkerter, fangstudstyr med mere. Her et billede fra et arrangement ved Vilsund.Arkivfoto

THY:Seks friluftsprojekter i Thisted Kommune får tilsammen næsten 170.000 kroner i støtte fra Nordea-fonden, Friluftsrådets Udlodningsmidler til Friluftsliv, 15. Juni Fonden og Aage V. Jensen Naturfond.

Det sker i forbindelse med partnerskabet Vores Natur.

Den lokale topscorer er Klitmøller Spejderne, der får 50.000 kroner i tilskud til aktiviteter og formidling i naturen i forbindelse med byfesten.

Landsbyklyngen Agger-Krik-Vestervig får 37.900 kroner til aktiveter med naturformidling. Det handler blandt andet om at fange fisk og indsamle planter fra fjorden. Der skal indkøbes redningsveste, vandkikkerter, fangstudstyr med mere.

Midtthy Jagtforening kan se frem til at få 25.250 kroner til afholdelse af to åbne arrangementer om jagt og vildt for skoleelever og interesserede ikke-jægere.

Dansk Orienterings-Forbund får 25.000 kroner i tilskud til en orienteringsrute med indbygget naturformidling. Det skal foregå i Nationalpark Thy.

17.500 kroner går til Klit Division DDS, der vil afholde et åbent arrangement, hvor børn, unge og familier skal sove i bivuak på stranden og forsøge at bage verdens længste snobrød.

Endelig får Café Fristedet 13.800 kroner i tilskud til at tage brugerne af værestederne Café Fristedet og Kilden ud på tur i Nationalpark Thy.

På landsplan uddeles sammenlagt 6,4 millioner kroner til 127 projekter, heraf 17 i Nordjylland.

De fire fonde og organisationer, der står bag uddelingen, støtter partnerskabet Vores Natur med i alt 25 millioner kroner.

Vores Natur er et partnerskab mellem DR, Naturstyrelsen, Danske Naturhistoriske Museer og Friluftsrådet, som vil sætte fokus på den danske natur og de oplevelser, man kan få i naturen. Ifølge en pressemeddelelse fra Friluftsrådet skydes projektet i gang med naturserien ”Vilde, vidunderlige Danmark”, der får premiere på DR1 søndag 12. april. Frem til 1. november vil der være et væld af naturaktiviteter, som en masse forskellige organisationer på både nationalt og lokalt niveau står bag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.