Sportmaster om butiksflugten i J. P. Jacobsen-centret: Vi kigger altid på muligheder for bedre beliggenhed

Kædedirektør er tavs om konkrete planer for Sportmaster-butikken, der snart blive den sidste egentlige butik på første sal i J. P. Jacobsen-centret

Thisteds Sportmaster bliver snart den eneste egentlige butik på første sal i J. P. Jacobsen-centret. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Thisteds Sportmaster bliver snart den eneste egentlige butik på første sal i J. P. Jacobsen-centret. Foto: Bo Lehm

Opdateret mandag kl. 08:14 med rettede oplysninger om Sportmaster-kædens ejere.

THISTED:Alene hjemme på første sal - næsten.

Det kan blive situationen for Sportmaster-butikken i J. P. Jacobsen-centret, i og med at to af de nuværende butikker på etagen - Skoringen og Mr. Oliver - i løbet af april flytter ned i stueetagen, og en tredje, Munk Store, planlægger senest med udgangen af maj at være helt ude af centret.

Per Overgaard Christensen, medejer af centret, har planer om at leje de tomme butikker ud til kontorer og liberale erhverv. Men efter de kommende flytninger vil Sportmaster være den eneste butik på første sal, bortset fra Fitness World og cafeen Kaffeslapperas.

Om Sportmaster også er på vej ud, det vil Andreas Holm, administrerende direktør for Sportmaster-kæden i Danmark, ikke udtale sig om. Kun siger han, i en skriftlig kommentar til Nordjyske, at man er "meget opmærksomme på både markedsmuligheder og omkostninger":

"Derfor kigger vi også altid på for eksempel muligheder for bedre beliggenhed."

”Vi ønsker ikke at kommentere på dialogen med en enkelt specifik samarbejdspartner. Vi har løbende dialog og forhandlinger med udlejere og centre i hele landet, og det omfatter naturligvis også Thisted,” hedder det i udtalelsen fra Andreas Holm.

Sportmaster i Danmark omfatter 89 fysiske butikker plus onlinevirksomhed. Kæden har siden maj 2022 været ejet af den britiske Frasers Group.

.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden