To fløjet og én kørt til Aalborg efter færdselsuheld
I alt syv personer kom til skade. Tre er kommet til sygehuset i Aalborg
Opdateret kl. 18:14
Fredag eftermiddag skete der ved 14.20-tiden et trafikuheld, der betød, at Simons Bakke i Thisted måttes spærres i knap to time.
Simons Bakke er en trafikeret indfaldsvej til Thisted.
Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, oplyser, at fire biler var involveret i uheldet.
- En bil holder stille. Der kommer en bil bagfra og kører op i bilen, der så bliver skubbet over i modsatte vejbane, hvor der kommer en bil - sandsynligvis med ret stor fart - og herudover bliver endnu en bil ramt, siger han.
Han fortæller, at to personer blev fløjet til sygehuset i Aalborg, mens en personer blev kørt med ambulance.
Det er en 79-årig mand, som blev kørt til sygehuset. De to personer, som blev fløjet med helikopter, er en mand og en kvinde på henholdsvis 67 og 61 år.
Herudover blev fire personer behandlet på stedet, siger Jens Clausmarch, der ikke ved, om nogle af de fire blev kørt til sygehuset i Thisted for at blive behandlet for mindre skader.
- Ingen er dog i livsfare, siger vagtchefen, der fortæller, at fire ambulancer og to helikoptere blev sendt til stedet.
Simons Bakken var spærret i en periode, hvor bilisterne måtte finde andre veje.
Vejen blev åbnet igen ved 16-tiden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.