Studerende kom helt tæt på statsministeren

Studerende på UCN i Thisted fik en sludder med statsminister Mette Frederiksen og uddannelsesminister Ane Halsbo Jørgensen

Mette Frederiksen lytter til de studerende i UCN’s nye bålhytte. I baggrunden sygeplejestuderende Janni Frohn, som fik afleveret et forslag om anderledes fordeling af praktikpladser til uddannelsesministeren.

Mette Frederiksen lytter til de studerende i UCN’s nye bålhytte. I baggrunden sygeplejestuderende Janni Frohn, som fik afleveret et forslag om anderledes fordeling af praktikpladser til uddannelsesministeren.

THISTED:Uddannelsesvalg, studiemiljø og ikke mindst fordelen ved at kunne tage sin uddannelse i det lokalmiljø, hvor man måske er vokset op - og som er tæt på familien.

Blandt andet disse emner var oppe at vende, da to ministre - statsminister Mette Frederiksen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo Jørgensen - fredag sludrede med et par håndfulde af de studerende på UCN i Thisted.

Statsminister Mette Frederiksen i afslappet sludder med studerende i den nye bålhytte bag UCN i Thisted.

Statsminister Mette Frederiksen i afslappet sludder med studerende i den nye bålhytte bag UCN i Thisted.

Det foregik i en helt nybygget bålhytte bag uddannelseshuset, hvor de to ministre mødte repræsentanter for alle fem uddannelsesretninger, som udbydes på Thisted-afdelingen af den nordjyske professionshøjskole.

Et statsministerielt råd

Anledningen til det dobbelte ministerbesøg var naturligvis, at regeringen i sidste uge præsenterede et uddannelsesudspil, der vil flytte en uddannelser fra de store uddannelsesbyer ud til en række mindre. Thisted er en af de byer, som - hvis udspillet bliver vedtaget - står til at få en ny uddannelsesretning - nemlig en maskinmesteruddannelse.

Uddannelsesminister Ane Halsbo Jørgensen og statsminister Mette Frederiksen bydes velkommen til Thisted af deres partifælle, borgmester Ulla Vestergaard (S).

Uddannelsesminister Ane Halsbo Jørgensen og statsminister Mette Frederiksen bydes velkommen til Thisted af deres partifælle, borgmester Ulla Vestergaard (S).

De to ministre blev vist kun bekræftet i, at det er godt at kunne tage en uddannelses i Thisted. Og mindst én af de studerende fik - en mandlig pædagogstuderende - fik også et statsministerielt råd medspå vejen, da han nævnte, at han godt kunne tænke sig at bygge ovenpå pædagoguddannelsen med en kandidatuddannelse.

- Vel ikke lige bagefter, spurgte Mette Frederiksen.

Nej, det var ikke planen, sagde den unge mand.

- Jeg er ikke så glad for den der kandidat. Pædagogfaget er jo en praksis. Teorien kan komme ovenpå og hjælpe til at håndtere en situation. Men jeg betragter det at være pædagog som et håndværk, sagde statsministeren.

Det var godt at møde de studerende, sagde statsministeren bagefter. Hun havde bl. a. talt med flere, der var gået i gang med en uddannelse i moden alder:

- Hvis man har etableret sig med familie, hus og børn betyder afstanden til uddannelsen rigtig meget. Så hvis vi vil have, at flere uddanner sig, skal der også være uddannelser tæt på, sagde hun.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.