Surf-spots i verdensklasse møder elendig amatør

Cold Hawaii er hjemstedet for nogle af de bedste surf-spots for begyndere i hele verden. Men hvordan går det, når man sender en komplet amatør, der aldrig før har surfet ud i Vesterhavets vilde bølger? 

Surfing er over de seneste mange år blevet mere og mere populært. Og selvom der ved Cold Hawaii findes mange dygtige surfere, så er der også plads til nybegyndere, der vender våddragten forkert og hverken har styr på sig selv, brættet eller bølgerne.  <i>Foto: Bo Lehm</i>

Surfing er over de seneste mange år blevet mere og mere populært. Og selvom der ved Cold Hawaii findes mange dygtige surfere, så er der også plads til nybegyndere, der vender våddragten forkert og hverken har styr på sig selv, brættet eller bølgerne.  Foto: Bo Lehm

HANSTHOLM:Jeg har altid set mig selv som en lokal, der ikke var helt lokal. Der var flere af de ting, der fyldte noget for mine venner fra området, som aldrig rigtigt sagde mig noget. En af disse: Surfing. 

En sportsgren, jeg aldrig har begivet mig ud i, men som jeg ud fra et Pippi Langstrømpe-synspunkt tænkte, at selvom jeg aldrig har prøvet det, så kan jeg sikkert godt finde ud af det. Sandheden var dog en lidt anden. 

Bølgesurfing på store bølger

Jeg havde denne juli-dag fået lov til at komme med på surf-skole hos Cold Hawaii Surf Camp, der ligger i Klitmøller. Og det var da også meningen, at vi skulle have surfet i Klitmøller, men på grund af vindforholdene blev dagens lektion flyttet til et andet spot i Cold Hawaii-området ved Hanstholm. 

Selvom jeg fra starten af lektionen luftede en vis skepsis overfor min surf-sensei, Daniel, så mente han nu, at vi nok skulle formå at lære mig bare lidt om at surfe. Og forhåbentligt få mig væk fra min komfortable, liggende position på boardet og op at stå, så boardet og bølgerne var under mig og vinden kunne suse i min saltvandsvåde hårpragt. Om det billede blev så smukt, vender jeg lige tilbage til senere. 

Inden man kan komme op at stå, skal man padle brættet i gang, så man får masser af fart på. Det lyder nemt nok, men når man ikke ved, hvornår man har padlet nok, så er det svært.  <i>Foto: Bo Lehm</i>

Inden man kan komme op at stå, skal man padle brættet i gang, så man får masser af fart på. Det lyder nemt nok, men når man ikke ved, hvornår man har padlet nok, så er det svært.  Foto: Bo Lehm

Inden man kan få lov at kaste sig i bølgen , er der en række ting, man skal igennem først. Omklædning til våddragt, så du kan holde varmen i vandet, og til de lækre neoprensko, der sammen med dragten fremhæver din krop lige som den er. Og som om det ikke var flot nok, så fik jeg den store fornøjelse af at iklæde mig en overtræks-T-shirt i alle regnbuens farver. 191 centimeters farver, neopren og manglende surf-evner. 

Dernæst skal man "tør-surfe" på land og varme op. Opvarmningen er vigtig, for hele kroppen kommer i aktion. 

Jeg er selv et meget stort konkurrencemenneske, og har derfor svært ved at anerkende, at der er noget jeg er dårlig til. Og når man er, som jeg er, er det altid rart at have en undskyldning på hånden. En undskyldning som min instruktør, Daniel Grobler, forærede mig, da jeg spurgte ham indtil min højde og surfing. 

- Det er ofte en fordel at være lidt lavere, medgav han. 

Al begyndelse er svær - surfing er rigtig svært

Det er sjældent, at man er rigtigt god til noget, første gang man prøver det. Og det var da bestemt heller ikke tilfældet for mig og surfing. Jeg gik til det med det åbne sind, jeg altid har fået besked på fra hjemmefronten. Og jeg fik da også hurtigt en oplevelse af, at jeg blev bedre og bedre. Når først man havde fået sig placeret rigtigt på brættet, kunne man uden de store problemer padle med en af de store bølger ind. Med fart på endda. 

Problemerne begyndte så at opstå, da jeg efter nogle minutter besluttede mig for, at nu skulle jeg op at stå, så alle de andre surfere kunne se, hvor nemt det her egentligt var. Lad os bare sige, at det ikke helt var det, de fik at se. I stedet var det mig, der gang på gang forsøgte at padle, komme op i fart, for så at få knæene placeret på brættet, inden det smed mig af som en rodeotyr på maksimal belastning, i det øjeblik jeg forsøgte at komme på fødderne. Hvorefter jeg igen kunne tage det hårde slæb ud gennem bølgerne. 

Drømmen om at stå på brættet i fuld kontrol kom tættere og tættere på, men helt i mål kom jeg aldrig.  <i>Foto: Bo Lehm</i>

Drømmen om at stå på brættet i fuld kontrol kom tættere og tættere på, men helt i mål kom jeg aldrig.  Foto: Bo Lehm

Over tid kom det tættere og tættere på, at jeg kunne realisere det billede, jeg forinden havde haft af mig selv på brættet i fuld kontrol, men helt derhen kom jeg dog aldrig. Og når jeg lå der og kæmpede rundt i et virvar af bølger, saltvand og andre surfere, så kunne jeg kigge rundt og blandt andet se 11-årige August, der var på samme hold som mig. Han mestrede bølgerne og fandt hurtigt ud af, hvordan man skulle gøre for at komme på benene og tage kontrollen. 

Men så igen, det var nok det med højden...

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.