Brandmænd holder fortsat vagt i Stenbjerg Klitplantage: Patruljerer indtil videre
Natten til søndag har brandmændene været i aktion tre steder
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:48
STENBJERG: Branden i Stenbjerg Klitplantage, hvor op mod 20 hektar skov er gået op i røg, ulmer stadig søndag formiddag.
Branden brød ud tirsdag eftermiddag, og lørdag havde Nordjyllands Beredskab ellers afblæst branden, da vinden gav nyt liv til nogle gløder, der havde ligget og ulmet.
Søndag formiddag er status, at syv mand stadig holder vagt i plantagen.
- Vi har to mand fra Nordjyllands Beredskab i Thisted og fem mand fra Beredskabsstyrelsen til at patruljere i området. Der har været vagt på hele natten, og de er blevet afløst af nye kræfter søndag morgen, siger indsatsleder Kenneth Rosenkrantz.
Tre steder har der været brug for brandfolkenes indsats.
- De har opdaget tre steder af cirka en halv kvadratmeter, hvor ilden er blusset op igen. Dog ikke værre, end at det kunne slukkes med vandkande. Der har ikke været behov for at rulle slanger ud, siger Kenneth Rosenkrantz.
Han oplyser, at der fortsat vil være brandfolk til stede i området som minimum frem til mandag formiddag, hvor man igen sætter en drone op, som skal overflyve arealet og give informationer om, hvorvidt der stadig gemmer sig brandlommer i klitplantagen eller ej.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.