Thyboerne testes fra lørdag morgen
Allerede fra lørdag morgen kan man blive testet i tre haller i Thisted Kommune
Opdateret 17. maj 2022 kl. 12:11
Region Nordjylland påbegynder fra lørdag morgen massetest af borgerne i Thisted Kommune.
Det betyder, at der etableres en række nye teststeder, der åbner lørdag morgen klokken 9.
Det bliver i Hannæs Hallen i Vesløs, i Hurup Hallerne samt i Thyhallen i Thisted. Her testes både lørdag og søndag fra 9 til 17.
I Thisted Kommune er der test lørdag 7. november og søndag 8. november fra kl. 9-17 følgende steder:
• Vesløs: Hannæs Hallen Gamle Feggersundvej 29, 7742 Vesløs
• Hurup: Hurup Hallerne Idrætsvej 7, 7760 Hurup Thy
• Thisted: Thyhallen Lerpyttervej 50, 7700 Thisted
• Thisted: TestCenter Danmark, Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Også i Frederikshavn Kommune starter massetest lørdag, mens de øvrige fem ramte kommuner vil få etableret nye teststeder i den kommende tid.
- Vi har den nødvendige kapacitet, som skal til, for at alle kan blive podet, men ikke på samme dag. Det er altså vigtigt at understrege, at ikke alle kan blive testet på dag 1. Vi starter i Frederikshavn og Thisted og opfordrer borgerne i disse kommuner til at bestille tid på coronaprover.dk og til at udvise tålmodighed, siger overlæge Jan Nybo, der er chef for regionens COVID-19 testindsats.
Først fra på mandag skruer Region Nordjylland yderligere op for testkapaciteten, så alle kan ikke regner med at kunne få foretaget en test i weekenden.
- Vi vil gerne anmode om, at borgere ikke booker tider, der kræver, at man krydser kommunegrænser. Men det er samtidig også vigtigt at sige, at vores øvrige testsystem stadig kører som hidtil. Det vil sige, at hvis du har symptomer, er nær kontakt eller af anden grund skal testes, så er det stadig en mulighed upåagtet massetestningen, siger Jan Nybo.
Testcenter Danmarks testcenter på sygehuset i Thisted fungerer fortsat, sideløbende med de tre nye teststeder i kommunen.
Når man er blevet podet, kan man selv se sit svar på sundhed.dk eller via appen MinSundhed. Man skal regne med, at svartiden kan være op til 72 timer.
Alle positive test vil blive videre sendt videre til gensekventering og dermed blive undersøgt for den mutation, som lige nu florerer i især Nordjylland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.