Sport

Thomsen var glad for målene

Midtbanespilleren var ikke flyvende, men til gengæld afgørende

Nicolaj Thomsen blev meget kampafgørende med to flotte scoringer. Men spillemæssigt var han ikke selv tilfreds. Foto: Torben Hansen
Nicolaj Thomsen blev meget kampafgørende med to flotte scoringer. Men spillemæssigt var han ikke selv tilfreds. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG: Mange gange i løbet af de seneste sæsoner har AaB’s unge kantspiller Nicolaj Thomsen været en af holdets bedste spillere, men ofte har man stået tilbage med fornemmelsen af, at der lige manglede nogle mål-

Sådan var det ikke torsdag aften mod Dynamo Kiev, hvor venstrekanten nettede to gange - først på et forrygende opspil, der til sidst endte med en flot, flot pasning fra Andreas Bruhn, der køligt fandt Thomsen ved den fjerne stolpe. Anden gang sled Søren Frederiksen sig flot fri ved baglinjen, inden han igen trillede den ind på midten til en helt fri Thomsen.

- Det er lidt sjovt, for jeg løb slet ikke rundt med fornemmelse af, at jeg spillede en god kamp. Jeg var faktisk ikke særlig tilfreds med mit spil, men til gengæld kommer jeg så til at stå de rigtige steder i dag, og det var helt vildt fedt at få nogle flere mål på kontoen, siger Nicolaj Thomsen, der så sent som i sidste uge sendte det danske u21-landshold til EM med en scoring på Island.

- Nu er der muligheder for at gå videre fra den her gruppe. Der ligger tre hold med seks point, og vi har vist, at vi kan spille op med dem alle sammen. Selvfølgelig kommer der en vanvittigt svær kamp i Kiev, men kan vi spille sådan her, så er der absolut chancer, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden