Hundborg

Thyland kan genopstå som idrætsefterskole

Thyland Idrætsefterskole bliver til kristent kursuscenter. Men den nye ejer vil ikke udelukke en ny idrætsefterskole

Peter Rasmussen fik mandag overdraget nøglerne af Lone Futtrup, ejendomsmægler hos Nybolig Erhverv - som har haft mere end 15 fremvisninger på den tidligere idrætsefterskole.
Peter Rasmussen fik mandag overdraget nøglerne af Lone Futtrup, ejendomsmægler hos Nybolig Erhverv - som har haft mere end 15 fremvisninger på den tidligere idrætsefterskole. Foto: Peter Mørk

Opdateret 30. januar 2018 kl. 07:35

HUNDBORG: Den tidligere Thyland Idrætsefterskole skal være internationalt kursuscenter for The Last Reformation (TLR), en kristen organisation i Aalborg, som den nye ejer af bygningerne øst for Hundborg, Peter Rasmussen, er knyttet til som bestyrelsesmedlem.

Men den tidligere professionelle fodboldspiller var ikke mindst tiltalt af de fine idrætsfaciliteter på den tidligere efterskole. De skal nok komme i brug igen, fastslår den nye ejer. Og han vil ikke vil udelukke, at stedet på sigt kan genopstå som idrætsefterskole.

Peter Rasmussen fik mandag formiddag formelt overdraget nøglerne til bygningerne, som TLR allerede midt i marts vil tage i brug - som erstatning for det "Jesus Hotel", man i dag har i Aalborg.

- Hvis TLR’s center bliver en stor succes, kan de blive her i mange år. Men hvis ikke det udvikler sig, vil vi arbejde på at skabe en idrætsefterskole - om det så bliver om tre eller fem år, eller først om 10, siger den nye ejer.

Det skal i så fald være en efterskole med med et kristent værdigrundlag - uden nødvendigvis at have tilknytning til hverken TLR eller de apostolske kirker, som organisationen værdimæssigt er beslægtet med.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden