Tican fyrer
Faldende antal slagtegrise fører til fyringer af i alt 55 medarbejdere, heraf de 10 i Thisted
Opdateret kl. 10:39
THISTED: Medarbejderstaben på Tican i Thisted reduceres med 10 personer fra første september, hvor SB Pork og Tican varsler, at en kapacitetstilpasning træder i kraft, hvor yderligere cirka 45 stillinger nedlægges i Brørup.
- Det er en skærpet kamp om råvarerne og det faldende antal slagtegrise i Danmark, som udløser denne beklagelige situation, siger Ole Thejls, adm. direktør for Tican og fortsætter:
- Vi mærker dog en stor interesse for vores attraktive afregningsmodel og de gode tilbud om væksttillæg med videre, som vi her i foråret har lanceret overfor både eksisterende og nye leverandører. Derfor forventer vi også, at det tabte er hentet tilbage i løbet af en overskuelig tidshorisont på et til to år. Indtil da må vi desværre tilpasse kapaciteten, så den hele tiden matcher den forventede udvikling i råvaretilførslen, uddyber han.
Udover fyrer Tican også i Brørup. Det endelige antal opsigelser forventes fastlagt medio juli.