Sport

Tilbagevendt Würtz: Vi skal score første mål

AaB jagter onsdag overraskelsen i Randers

Rasmus Würtz er formodentlig med for første gang i fem kampe, når AaB onsdag gæster Randers FC: Arkivfoto: Claus Søndberg
Rasmus Würtz er formodentlig med for første gang i fem kampe, når AaB onsdag gæster Randers FC: Arkivfoto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 14:44

AALBORG: Tre mål. Så mange skal AaB score, når de onsdag møder Randers FC, hvis nordjyderne ønsker at gå videre uden at skulle i straffesparkskonkurrence. AaB halter bagud med 2-0 inden returopgøret i Europa League-playoffs runde et.

Hvis man ser på AaB’ernes målform inden kampen i Randers, viser det sig, at AaB har brugt de sidste otte kampe i Alka Superligaen på at score de tre mål, nordjyderne jagter i Randers.

- Vi er ikke tilfredse med de mål - de få mål -, vi har scoret. Der ikke andet for, end at vi må blive bedre på den offensive del, siger AaB’s anfører, Rasmus Würtz.

Anføreren har siddet ude med en baglårsskade de seneste kampe tre kampe. Karantæne holdt ham fra banen kampen forinden, da AaB fik et hak i tuden med 4-0-nederlaget i Aarhus.

Nu vender midtbanegeneralen så tilbage til AaB’s startopstilling. Superligaens kamprekordholder håber, nordjyderne lykkes med at få netmaskerne til at blafre i det kronjyske.

- Vi skal derned og forhåbentlig score det første mål, og så garanterer jeg, der godt kan ske noget, siger han.

Gå til relaterede emner

Forsiden