Bryggerier

Tilfredse aktionærer i Thisted Bryghus

For andet år i træk kunne bestyrelsen præsentere et overskud, omend ikke så stort som sidste år

Der blev skålet i årets ølnyhed Xperimentet, som er brygget på ingredienser fra Nationalpark Thy. Foreløbigt er øllen dog blot et eksperiment og er ikke lige på vej ud i handelen. Foto: Ole Iversen
Der blev skålet i årets ølnyhed Xperimentet, som er brygget på ingredienser fra Nationalpark Thy. Foreløbigt er øllen dog blot et eksperiment og er ikke lige på vej ud i handelen. Foto: Ole Iversen

Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:43

THISTED: Blandt de 1163 aktionærer, der lørdag eftermiddag mødte op i Thy Hallen til årets generalforsamling i Thisted Bryghus, var der bred tilfredshed med årets resultat. Meldingen om et overskud på 1,5 millioner kroner blev mødt med klapsalver og et ”skål”.

Efter flere år med underskud i selskabet, viste regnskabet sidste år et overskud på 2,5 millioner kroner. Helt så godt gik det altså ikke i det forløbne regnskabsår, hvilket hænger sammen med, at bryghusets omsætning i perioden faldt med 4,5 millioner kroner til 34,6 millioner kroner. Der manglede nogle aftaler med enkelte dagligvarekæder, men det er kommet på plads i 2014.

Heller ikke i år bliver der udbetalt udbytte til aktionærerne, men den melding blev også modtaget med klapsalver og var ventet. Bryghuset har et stort behov for investeringer.

Bestyrelsesformand Vagn Nielsen og administrerende direktør Aage Svenningsen fastslog begge i deres beretninger, at Thisted Bryghus fortsat vil følge en strategi, hvor man satser på tre områder, nemlig specialøl og økologi, det lokale marked samt aftaler med de landsdækkende detailkæder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden