Kriminalitet

Vidner slog alarm: To tyve taget på fersk gerning

Opsporet af hundepatrulje, efter kolonihavehus-ejer blev vækket om natten

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:01

AALBORG: To unge mænd blev natten til onsdag anholdt ved en kolonihaveforening i det østlige Aalborg og sigtet for indbrud.

Omkring kl. 01.30 blev overnattende personer i et hus i kolonihaveforeningen Budumvang på Budumvej vækket af, at en bil kørte rundt, og personer i bilen lyste med lommelygter.

Politiet blev alarmeret, og flere patruljer blev sendt til kolonihaveforeningen. Det lykkedes for en hundepatrulje at opspore to unge mænd på 20 og 24 år meget tæt på Budumvang, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

I mændenes bil fandt politiet tre gule gasflasker og nogle store bilbatterier. Det var tyvekoster, mener politiet.

De to unge mænd blev anholdt og taget med til afhøring på politigården. En jurist skal nu vurdere, om der er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra folk, som har haft indbrud i deres kolonihavehuse i Budumvang natten til onsdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden