To mænd fængslet for drabsforsøg
Ville brænde 35-årig meget ilde tilredt voldsoffer af
Opdateret 25. oktober 2016 kl. 10:46
FREDERIKSHAVN: To mænd på henholdsvis 30 og 41 år blev mandag aften varetægtsfængslet i fire uger i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Hjørring - de er begge sigtet for forsøg på manddrab. Offeret er en 35-årig mand fra Skagen, og drabsforsøget blev opdaget og dermed afværget ved et tilfælde.
Det skete tidligt mandag morgen, da de to mænd kørte ind i en knallertkører på Tuenvej i Elling, hvorefter politiet kom til stede. I den forbindelse fandt patruljen den svært tilredte 35-årige mand bag i den varevogn, de to kørte i.
Han blev indlagt på traumecentret på Aalborg Universitetshospital med tre kraniebrud samt læsioner efter knivstik og anden vold og var, da han blev fundet, også overhældt med benzin. Politiet betragtede sagen som et drabsforsøg, idet man formoder, at de to mænd ville brænde manden til døde.
De to sigtede mænd nægtede sig skyldige under grundlovsforhøret, men undlod at kære fængslingskendelsen. Begge understregede dog kraftigt, at det faktum at de ikke kærede ikke betød, at de dermed påtog sig nogen skyld i sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.