Sejlsport

To oddere set ved Thisted Havn

Ægtepar fra Esbjerg fik sjælden oplevelse

Der er tidligere se oddere i Thisted Bredning. Her er det en odder, der i januar 2010 havde fundet en våge i isen, hvor den kunne fange fisk. Arkivfoto
Der er tidligere se oddere i Thisted Bredning. Her er det en odder, der i januar 2010 havde fundet en våge i isen, hvor den kunne fange fisk. Arkivfoto

THISTED: - Jeg var helt vildt betaget af det. Det sjældent at se en odder, og her var to. Det har sikkert været et par.

Bjarne Dyrby og hans kone var den forgangne weekend på weekendophold i Thisted, hvor ægteparret fra Esbjerg fik en uventet og sjælden oplevelse lørdag lige efter solnedgang. De kørte en tur i bilen ned til Thisted Sejlklubs hus på havnen, og her fik fra bilen øje på de sky dyr.

- Jeg troede først, at det var sæler, men det var de alt for små til, og da de dykkede og viste ryggen, var jeg ikke i tvivl om, at det var oddere. Jeg vidste godt, at der er en af landets de største bestande af oddere omkring Thisted, men jeg havde ikke regnet med at se dem så tæt ved en by, siger Bjarne Dyrby.

Han har en gang tidligere set en odder, der normalt fører en tilværelse i det skjulte.

- Det var i Varde Å-systemet, da jeg var ude at fiske, men det er 20 år siden, og det var kun én odder. Min kone har aldrig set en odder før, fortæller han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden