Tøseaften i Glasstuen
Ude på gården Stokdal på Fjeldstedsvej, et par kilometer udenfor Sindal, i hyggelige omgivelser havde Karen Leerskov Horsholt inviteret til tøseaften.
Det var med et glad og smittende smil, at Karen tog imod gæsterne i Glasstuen, hvor der denne aften var særlige gode tilbud, og noget godt at skylle ned med.
- Invitationen til denne denne hyggelige "Tøseaften", havde fundet sted på de sociale medier, fortalte Karen, der var overrasket over de mange tilmeldinger der lynhurtigt var kommet ind.
Karen Horsholt er ellers travlt optaget i sit værksted, hvor hun kan fortælle om Glasstuen, og processen med at fremstille glaskunst.
Udover et arbejdende værksted, har Glasstuen også udstilling og salg af glas- og kunsthåndværk, hvor man vil finde keramikskulpturer, malerier, stenskulpturer, filttørklæder håndlavede kort, håndlavede sølvsmykker og gummi-smykker, og de skønneste tasker syet af gamle broderede billeder og pileflet.
Det er også muligt at få fremstillet bestillingsarbejde. Hvis man har ønsker eller idéer til julegaver, personlige gaver eller firmagaver, vil Karen Horsholt kunne gøre idéen til virkelighed.
- Vi kan også tilbyde kurser for både private og firmaer, der ønsker en anderledes oplevelse, fortalte Karen Leerskov Horsholt.
Vi har også firmaer der bestiller glas-kurser, der ofte bruges som kompetenceudvikling og teambuilding af medarbejderne, da fællesskabet om at skabe noget nyt sammen har store sociale værdier.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.