Fodbold

Topholdet satte Vejgaard på plads

Nedrykkede Vejgaard var chanceløse i Middelfart

Arkivfoto: Andreas Falck
Arkivfoto: Andreas Falck

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:49

MIDDELFART: I mandags blev det en kendsgerning, at Vejgaard efter sæson rykker ned fra 2. division, og heller ikke lørdag fik nordjyderne noget at glæde sig over.

Her var Vejgaard på besøg hos Middelfart, og fynboerne, der fører 2. divisions nedrykningsspil suverænt, viste ingen nåde. Hjemmeholdet vandt 4-0.

- Vi mødte et bedre hold, så der var egentlig ikke så meget at rafle om. Det er det bedste hold, vi har mødt, og jeg er sikker på, at Middelfart også kommer til at spille med i toppen af 2. division i næste sæson, siger Vejgaard-træner Henrik Larsen.

Vejgaard kom allerede bagud efter otte minutter, da Casper Johansen bragte Middelfart foran 1-0, og mod første halvlegs slutning blev ondt værre for gæsterne. Først scorede Malthe Mondrup i eget net, inden Casper Johansen fire minutter før pausen gjorde det til 3-0. Ni minutter efter pausen cementerede Malthe Boesen Middelfarts sejr.

- Vi blev bedre i anden halvleg, men vi var jo ikke i nærheden at true dem på noget tidspunkt, erkender Henrik Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden